Kost, ernæring og sundhed

Kurser og efteruddannelse: Mad og Kultur

Mad og Kultur er tæt forbundet, og er et spændende fagområde, som omfatter alt fra mad i 1900’tallet til nutidens klima venlige og bæredygtige måltider.

AMU-kurser

Stort udvalg af AMU-kurser

Lad dig inspirere af nye trends og styrk din faglige viden og kompetencer med et AMU-kursus. 

På voksenuddannelse.dk finder du en oversigt over aktuelle AMU-kurser. Under området "Mad til grupper med varierede behov for ernæring", finder du målrettede tilbud til ernæringsassistenter. Ring til Kost og Ernæringsforbundet på 31 63 66 00, hvis du har behov for hjælp med at finde det rigtige kursus.

Akademiuddannelser

Akademiuddannelse i ernæring

Uddannelsen giver dig kompetencer til selvstændigt at planlægge, lede og optimere produktion af ernæringsrigtige måltider i storkøkkener, kantiner og lignende. På uddannelsen lærer du både om måltidsproduktion og om ledelse, eksempelvis personaleledelse, mad-, måltids- og menuplanlægning, fødevaresikkerhed, budget og regnskab mv. 

Uddannelsen henvender sig til ernæringsassistenter, kokke, gastronomer og andre med en fødevarerettet erhvervsuddannelse. Læs mere her.

Diplomuddannelser

Ernæringsfaglig diplomuddannelse

På uddannelsen får du indsigt i betydningen af kostens sammensætning og lærer at formidle de rette kostvaner til forskellige målgrupper.

Du får bl.a. viden om de biokemiske og fysiologiske processer, der sker, når kroppen omsætter fødevarer til energi og næringsstoffer og lærer også om sammenhængen mellem ernæring og sygdom.

Uddannelsen henvender sig til dig, som ønsker yderligere praktisk viden og erfaring med fødevarer, god og sund ernæring og en bred kommunikation om kost og sundhed. Læs mere her.

Masteruddannelser

Master i sundhedsantropologi

Uddannelsen har fokus på viden om, hvordan mennesker tænker og handler i forhold til sundhed og sygdom. 

Sundhedsantropologi, også kaldet medicinsk antropologi, beskæftiger sig med sociale, kulturelle, organisatoriske, strukturelle og etiske dimensioner af sygdom og sundhed i en global verden.

Uddannelsen henvender sig til en bred gruppe af sundhedsprofesionelle, fx jordmødre, sygeplejersker, læger, psykiatere og psykologer, men også andre fagligheder er repræsenteret på uddannelsen. Læs mere her.

 

Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Uddannelsens fokus er humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom. Den ruster dig til at arbejde med udvikling og ledelse i sundhedssektoren. 

Du beskæftiger dig med håndtering af patienternes behov, udvikling af det tværfaglige samarbejde og prioritering af de økonomiske ressourcer. 

Uddannelsen henvender sig til medarbejdere i sundhedssektoren, der ønsker en videreuddannelse, der sætter deres daglige arbejde i nyt perspektiv. Læs mere her.

Alt om videre- og efteruddannelse

Se alle
Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.