ledelse

Kurser og efteruddannelse: Ledelse

Ønsker du mere ansvar i din arbejdsdag, og syntes du ledelse lyder spændende? Ledelse findes i mange former, og kan være med til at give dig en større udvikling, både fagligt og personligt. Måske næste skridt i din karriere skal være et kursus eller en uddannelse i ledelse?

AMU-kurser

Stort udvalg af AMU-kurser

Lad dig inspirere af nye trends og styrk din faglige viden og kompetencer med et AMU-kursus. 

På voksenuddannelse.dk finder du en oversigt over aktuelle AMU-kurser. Under området "Mad til grupper med varierede behov for ernæring", finder du målrettede tilbud til ernæringsassistenter. Ring til Kost og Ernæringsforbundet på 31 63 66 00, hvis du har behov for hjælp med at finde det rigtige kursus.

Akademiuddannelser

Akademiuddannelse i ledelse

Uddannelsen giver dig redskaber til at udvikle dine egne lederkompetencer, men også til at arbejde med medarbejdernes kompetencer og potentialer, personlige som faglige.

Du lærer fx at arbejde med udvikling og formidling af mål og strategier, og du får viden om emner som HR, personalejura, coaching, kreative teknikker og procesværktøjer.

Læs mere her.

Diplomuddannelser

Diplom i ledelse

Diplom i ledelse styrker dig på det personlige lederskab og på organisatoriske områder som strategi og strukturledelse.

Du lærer at arbejde professionelt med kommunikation, relationer, medarbejderudvikling og forandring i din organisation eller virksomhed. Du kan styrke dig bredt inden for tværgående emner som coaching og projektledelse, eller du kan fokusere på områder som skoler eller velfærdsteknologi.

Uddannelsen henvender sig til nuværende og kommende ledere i den offentlige og private sektor. Læs mere her.

Masteruddannelser

Master i offentlig ledelse

Du får redskaber til både analyse og praktisk implementering, og du udvikler dine evner til at udøve professionel ledelse, kommunikere effektivt og tænke strategisk. Økonomistyring, digital forvaltning og medarbejderudvikling beskæftiger du dig også med.

Uddannelsen henvender sig til personer, som allerede har erfaring med ledelsesopgaver og ledelsesansvar i det offentlige. Læs mere her.

Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Uddannelsens fokus er humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom. Den ruster dig til at arbejde med udvikling og ledelse i sundhedssektoren.

Du beskæftiger dig med håndtering af patienternes behov, udvikling af det tværfaglige samarbejde og prioritering af de økonomiske ressourcer. 

Uddannelsen henvender sig til medarbejdere i sundhedssektoren, der ønsker en videreuddannelse, der sætter deres daglige arbejde i nyt perspektiv. Læs mere her.

Alt om videre- og efteruddannelse

Se alle
Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.