Kostråd
09.06.2022

Klimavenlige kostråd på skoleskemaet

De officielle Kostråd flytter nu ind på skoleskemaet, og skal hjælpe med at udbrede kendskabet til sund- og klimavenlig mad blandt børn og unge.

Der er et stort potentiale i at få børn og unge til at lave klimavenlig mad. Derfor flytter kostrådene nu ind på skoleskemaet, hos 6.-klasses-elever, i form af et helt nyt digitalt undervisningsunivers, som skal bidrage til at udbrede kendskabet til De officielle Kostråd.

Undervisningsmaterialet kan hjælpe dig som er madkunstskabslærer, eller på anden vis underviser børn i madkunstskab, med at løfte undervisningen i madkunstskab, på en sjov og nem måde, så der skabes engagement og madglæde hos eleverne. Det nye materialet indeholder blandt andet gode video-tips fra populære influencere samt mulighed for at tage et kørekort udi smagenes verden og de nye klimavenlige kostråd.

Mens De officielle Kostråd indeholder anbefalinger om råvarer og madvaner, der er godt for sundheden og klimaet, så har det nye undervisningsmateriale også fokus på, at mad og måltider skal være en god oplevelse. Mad skal nemlig ikke bare være nyttigt for vores sundhed og klimaet - det skal også smage godt og se indbydende ud. Særligt når målgruppen er børn i folkeskolen. 

Det nye undervisningsmateriale er udviklet i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Madkulturen og forlaget Gyldendal, og kan findes på Gyldendals digitale undervisningsplatform her.

 

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk