Offentlige køkkener
04.06.2024

Indkøbsaftale bliver grønnere

SKI’s nye fødevareaftale målrettet de offentlige køkkener, vil hæve standarden for miljøvenlig madlavning

SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S, har netop afsluttet evalueringen af den nye fødevareaftale ”09.01 Fødevarer og engangsartikler”, og det bliver Dansk Cater A/S, der skal levere fødevarer til de mindre offentlige køkkener, som vælger at benytte aftalen. 

Aftalen er et tilbud til de offentlige køkkener, der ikke er forpligtet af den fælleskommunale SKI-aftale ”50.90 Fødevarer”, som er målrettet kommunale storkøkkener. 

Køkkenpersonalets behov for mere tid til kerneopgaven har vejet tungt i overvejelserne om aftalens sammensætning. Derudover understøtter aftalen de offentlige køkkeners mulighed for en mere plantebaseret, miljøvenlig, økologisk og klimarigtig madlavning: ”Vi oplever en øget efterspørgsel fra den offentlige sektor på klimavenlige alternativer… Det skal aftalen understøtte, og derfor har vi skruet op for aftalens grønne profil”, siger Christian Lunding, udbudsdirektør i SKI. 

Dette vil altså være med til at give de offentlige køkkener mulighed for at servere klimavenlige måltider, samtidig med at de sænker deres klimaaftryk. Der er langt flere økologiske produkter, bælgfrugter og plantebaserede produkter end på den allerede eksisterende aftale, forklare Christian Lunding. 

Derudover kan man, som noget nyt, som kunde på aftalen få en klimarapport over det samlede CO2-aftryk for sit indkøb. Det vil være en rapport der giver et overblik over, hvordan man kan arbejde med at sænke klimabelastningen. Derudover vil det være muligt at se, hvis en vare har en certificering eller et mærke. 

Du kan læse mere om aftalen og hvordan du kan købe ind på aftalen på SKI’s hjemmeside. 

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.