råvarer
20.08.2024

I uge 34 skal du tænke grønt

Den Nationale Grøntsagsuge vil sætte grøntsagerne i fokus og inspirere danskerne til at putte mere grønt på tallerkenen

2 ud af 3 danskere ønsker at få flere grøntsager i kosten, og 9 ud af 10 danskere vil gerne spise sundere. Men på trods af at danskerne er bevidste om vigtigheden af grøntsager for sundhed og klima, lever de færreste op til de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen. 

Det vil Landbrug og Fødevare sammen med bl.a. Fødevarestyrelsen, Rådet for sund mad, Arla og Kost og Ernæringsforbundet gerne gøre noget ved. Derfor afholder de i uge 34 Den Nationale Grøntuge, der har til formål at sætte grøntsagerne i fokus og inspirere danskerne til at putte flere grøntsager på tallerkenen. 

Et af målene med kampagnen er at nå ud til så mange danskere som muligt med budskabet og inspiration til, hvordan man fx kan lave mad med flere grøntsager. På Rådet for sund mads hjemmeside kan du som medlem finde en materialebank med inspiration til, hvordan du kan markere Den Nationale Grøntuge. Her kan du bl.a. finde opskrifter, tips til grøntsager, downloade plakater mm. 

Så kom i grønt humør! Og bidrag ved at sætte fokus på grøntsagerne. 

Du kan læse mere om Den Nationale Grøntuge på Ernæringsfokus, Landbrug & Fødevarer. 

Du kan også tilmelde dig efterårets temamøde ”Smagen og håndværket i det grønne”, der netop handler om at få flere grøntsager på tallerkenen.  

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.