Ældre mand spiser mad
04.02.2025

Hvad siger ældreloven egentlig om mad?

Ældreministeriet har sendt en orientering om betydningen af den nye ældrelov ud til kommuner og organisationer.

Ældreområdet har som bekendt fået sin egen lov og er ikke længere en del af Serviceloven. En væsentlig ændring er kravet om Helhedspleje, som betyder, at hjælpen ikke skal leveres som enkeltydelser men som pleje- og omsorgsforløb. Madområdet er ikke en del af helhedsplejen, men mange vil opleve, at kollegerne i plejen bliver organiseret på en anden måde. 

Maden til ældre
Der skelnes mellem madlevering og madordning. Madlevering (tidligere kaldet Madservice) er mad til borgere i eget hjem, mens madordning er mad til beboere i plejeboliger og lignende boligenheder.

Borgere i egen bolig, der er omfattet af loven, skal tilbydes mindst ét dagligt måltid mad i form af en hovedret. Enten leveret til boligen eller til afhentning eller indtagelse hos leverandøren. Ministeriet har i bemærkninger til loven fremhævet, at det er en fordel, at maden ikke laves i borgerens hjem. Hvis maden alligevel tilberedes i borgerens eget hjem, er der ikke tale om madlevering, men om hjælp og støtte til praktiske opgaver.

Der er fortsat frit leverandørvalg på sammen måde som tidligere.

Andre ændringer
Kvalitetsstandarder: Der skal ikke længere udarbejdes kvalitetsstandarder i ældreplejen, men kommunerne skal stadig stille krav til deres leverandører af madlevering.

EfterbetalingskravSom noget nyt er der et efterbetalingskrav for afregningspriserne. Det betyder, at hvis de kommunale omkostninger er højere end forventet, skal leverandøren af mad have efterbetaling for det manglende beløb. Og hvis de kommunale omkostninger er blevet lavere, så skal leverandøren betale overskuddet tilbage til kommunen.

OverheadOverheadomkostninger beregnes som noget nyt som en fast procentdel af de direkte og indirekte omkostninger. Procentsatsen er endnu ikke fastsat men forventes udmeldt inden sommer.

KontrolenhedDer oprettes en kontrolenhed under Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen, som skal sikre de rigtige priser for private leverandører. Dette gælder også for madlevering.

Har du spørgsmål, så skriv til sundhedspolitisk konsulent Pernille Hansted på pha@kost.dk

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.