Gør det usynlige synligt

Kan man skabe arbejdsglæde ved at tale om sin egen og andres faglighed?

− Ja, lyder det klare svar fra Ulla Lundstrøm, der i mere end 20 år har arbejdet som konsulent for professionelle køkkener, fødevarevirksomheder og organisationer, blandt andet Kost og Ernæringsforbundet.

− I bund og grund handler det om dialog, hvis vi skal have øjnene op for vores egen og andres faglighed, for vi har alle et begrænset udsyn, og vi må lære at kigge til siderne og lytte til hinanden. Jeg tror, at alle faggrupper kender til, at vi ikke rigtigt regner hverdagens rutiner og håndelag som faglige kompetencer, og derfor er det godt at få snakket om, hvilke opgaver vi rent faktisk løfter, og hvad vi kan hver især og sammen. Det øger arbejdsglæden, siger Ulla Lundstrøm.

Upåagtet faglighed

Den faglighed, som i hverdagen går under radaren, kalder lektor på Roskilde Universitet, Niels Warring, for upåagtet faglighed. Han forsker i arbejdsliv og definerer upåagtet faglighed som rutiner, praktiske erfaringer og håndelag − eller som han formulerer det: Den faglighed, der forsvinder fra øjet, når vi er optaget af at dokumentere og måle vores arbejde.

− Vi har efterhånden vænnet os til, at kvalitet er det, vi kan måle og veje. Men det er svært at måle og veje, om man laver mad med kærlighed. Vi mister respekten for håndelaget og hverdagens rutiner og processer, hvis vi ikke også får den upåagtede faglighed frem i lyset, siger Niels Warring.

Hvad upåagtet faglighed er, handler altså i høj grand om øjnene, der ser. Men også om, hvad der undersøges eller sættes på dagsordenen, og af hvem, mener også Ulla Lundstrøm. Hun peger på diskussionerne om mad til ældre og syge som et godt eksempel.

Stolthed, lyst og respekt

Her kan kritikken udefra undertiden være hård: Maden ser ikke indbydende ud og er ikke velsmagende. Men som Ulla Lundstrøm peger på, så kommer dommen ofte fra steder, hvor man hverken har de ernæringsprofessionelles viden og erfaring.

 − Det er fint, at der indimellem sættes spørgsmålstegn ved, hvordan mad ser ud og smager, for maden skal jo være i orden. Men maden til svækkede og syge skal jo netop være anderledes end maden til raske. Den skal både kunne spises og have et næringsindhold, der passer til den syges situation, og det kan betyde, at maden har en blød konsistens og er passende i smag til en cancerpatient, der oplever smag på en anden måde end raske. Det ved man i et professionelt køkken. Men dem, der bedømmer maden, har ikke den viden om ernæring og konsistens, siger Ulla Lundstrøm.

Upåagtet eller påagtet faglighed ligger for hende tæt op ad begreber som kompetence og kvalifikationer, og der kan indimellem være mangel på viden om alle kollegers fagligheder på arbejdspladsen, mener hun.

− Når vi taler om trivsel eller værdier i teamet, hører jeg ofte dette bud: “Vi skal have respekt for hinandens faglighed”. Det bidrager nemlig til at skabe stolthed og lyst til at lære mere, når vi anerkendes, og alles opgaver og kompetencer kommer frem i lyset. Det giver større arbejdsglæde, og vi kan bedre samarbejde om at tilrettelægge arbejdet, så vi bruger ressourcerne optimalt, siger hun.

Faglighed er mere end det, der kan måles og vejes

Niels Warring ser en tydelig tendens i samfundet til at bestemte kvalitetskoncepter og styrings- og ledelsessystemer kommer til at dominere, og det gælder ikke mindst i den del af den offentlige sektor, der leverer velfærdsydelser, mener han. Og det har ind imellem den konsekvens, at vi mister både blikket og respekten for den faglighed, der bygger på medarbejdernes samarbejde om at prioritere opgaver og udvikle faget.

 − Naturligvis er der god grund til at arbejde med kvalitetssikring, når man arbejder med mad og ernæring, men kvalitet er andet end at kunne krydse af i et skema. Det gode ‘håndværk’ er svært at måle og dokumentere, men faglighed er også et godt håndelag, evnen til at lede en proces eller til at kommunikere med borgerne om ernæring, mad og måltider. De former for faglighed forsvinder for øjet, hvis vi kun anerkender det, der kan måles og vejes, siger Niels Warring og opfordrer derfor til, at man kollektivt taler fagligheden op: Hvad, synes vi selv er vigtigt omkring vores arbejde? Hvad vil vi gerne prale af?

− Det er vigtigt at råbe op, når systemerne ikke understøtter den gode faglighed. Hverdagen på mange arbejdspladser er meget presset, og man kan bedre støtte hinanden, hvis man er bevidst om, at man kan meget mere end det, der er beskrevet i en kvalitetsstandard. Det giver større arbejdsglæde og gejst, når man taler fagligheden op, siger Niels Warring.

Både han og Ulla Lundstrøm pointerer, at tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter spiller vigtige roller som bindeled mellem medarbejderne og ledelsen, og for Ulla Lundstrøm, der arbejder med strategi og kompetenceudvikling af team, er god ledelse helt uomgængelig, hvis den upåagtede faglighed skal blive mere synlig.

Ansvarlighed er også faglighed

− Mennesker motiveres af forskellige ting, men ét er sikkert: Hvis opgaverne ikke er tydelige, og ressourcerne ikke er der til at løse dem i form af fysiske rammer, kompetencer og tid, opstår der utilfredshed.

Derfor er det tillids- og arbejdsmiljørepræsentanternes opgave sammen med ledelsen og kollegerne at finde frem til de metoder, der kan bidrage til at skabe det overblik, man naturligvis ikke kan have, når man er dybt involveret i at løse en helt konkret opgave. Ledelsen må sikre, at rammerne for at arbejde med udvikling er til stede, og at man løbende kan mødes og drøfte fagligheden og den samlede indsats, siger Ulla Lundstrøm.

Tillidsrepræsentanterne kan ikke løfte hele professionens omdømme, men de kan gøre deres indflydelse gældende på den enkelte arbejdsplads og sørge for at sætte fokus på ‘alt det, vi er gode til her’.

− På de arbejdspladser, hvor jeg kommer, tager den enkelte hver dag et stort ansvar, og det er jo også en faglighed at kunne det. Lige som at kunne organisere. Mange af medarbejderne er små projektledere, der hver eneste dag på jobbet laver alverdens arrangementer og løser en masse opgaver. De får det hele organiseret, de ved præcis, hvem der gør hvad, og tænker måske ikke på det som en faglighed, siger hun og peger på, at tillidsrepræsentanten både skal bidrage til diskussionen af, hvad faglighed er, og samtidig turde pege på behovet for at udvikle fagligheden, i takt med at tingene omkring forandrer sig, siger Ulla Lundstrøm, der mener, at det en meget vigtig opgave for ledere og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter at arbejde med at få den upåagtede eller usynlige faglighed frem i lyset og arbejde strategisk med den.