Formandsskifte i Region Syddanmark
Jytte Lybech har været regionsformand i Region Syddanmark siden 1. juli 2016, men har besluttet at trække sig tilbage den 1. oktober og nyde livet som efterlønner. Noget der særligt kommer hendes fem børnebørn til gode, fortæller hun.
Hun har nydt at være formand for medlemmerne i Region Syddanmark.
- Medlemmerne er mit hjertebarn, og de har været omdrejningspunktet for mit virke som regionsformand. Jeg har arbejdet 100% for at gøre en forskel for dem. Så har jeg i enhver sammenhæng forsøgt at tale vores fag og vores uddannelser op, fordi det er så vigtigt et arbejde medlemmerne udfører, siger Jytte Lybech om sin tid som regionsformand.
Det bliver næstformand i Region Syddanmark, Susanne Loges, der overtager formandsposten indtil det ordinære valg i februar 2025. Det fremgår af forbundets vedtægter
Det siger vedtægterne
§ 17: Regionsarbejdet, stk 7:
(…)
I tilfælde af regionsformandens fratræden inden udløbet af funktionsperioden indtræder den af regionsbestyrelsen valgte næstformand i regionsformandens sted for den resterende del af regionsformandens valgperiode. Dog afholdes nyvalg til regionsformandsposten efter gældende regler, hvis næstformanden træder i stedet for regionsformanden tidligere end 15. august året før en generalforsamling.
Regionsbestyrelsen udpeger en stedfortræder for næstformanden blandt regionsbestyrelsens medlemmer.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.