øko

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

Fødevarestyrelsen vil de kommende måneder kontrollere markedsføring af økologi

Forbrugerne skal kunne stole på, når et produkt markedsføres som økologisk, lyder det fra Fødevarestyrelsen, som vil foretage stikprøver i professionelle køkkener.

I de kommende måneder vil Fødevarestyrelsen foretage stikprøvekontroller af, hvordan professionelle køkkener anvender økologi som salgsargument. Formålet med stikprøvekontrollerne er at garantere forbrugerne, at de kan stole på, at der reelt bliver brugt økologiske varer, når der reklameres med det, og at virksomheder, der sælger økologi, kan konkurrere på lige vilkår.

Fødevarestyrelsens økologikontrol vil være rettet mod institutionskøkkener, restauranter og take-away-køkkener samt butikker, der sælger uindpakkede økologiske varer.

Fokus for kontrollen er, om virksomhederne overholder gældende regler, når de reklamerer for økologi, og om de har den nødvendige dokumentation fra leverandører i form af fakturaer og økologicertifikater.

Markedsfør økologiprocenten

Kost og Ernæringsforbundet opfordrer til at professionelle køkkener, der anvender økologiske fødevarer i deres produktion, dokumenterer og markedsfører det ved hjælp af et økologisk spisemærke. Læs mere her.

Du kan læse pressemeddelelsen fra Fødevarestyrelsen her.

 

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.