Faglighed og tværfaglighed skal være det vigtigste kompas i ny ældrelov

Udgivet på Sundhedsmonitor.dk 31. maj 2022

Når nu man gerne vil krølle alle papirerne med paragrafferne i ældreloven sammen og starte forfra, er det vigtigt at have et kompas, der sikrer kvaliteten i en ny ældrelov.

Derfor glæder det mig, at ældreminister Astrid krag (S) har meldt ud, at medarbejderne i ældreplejen skal bruge deres faglighed bedre.

Vores ældrepleje er først og fremmest bygget op på en kæmpe faglighed på tværs af professioner. Det skal vi værne om, og det må ikke smides overbord. For ældreplejen er en kompleks størrelse, hvor der er brug for specialviden og et tæt samarbejde på tværs af fagligheder. Ellers vil det ikke være en ældrepleje, der giver den enkelte ældre den rette hjælp.

Det er klart, at en medicinsk indsats vil falde til jorden, hvis den ældre borger ikke får den rette og fornødne næring. Ligesom spise- og synke-besvær ikke kan løses af hjælperedskaber alene, men kræver faglig assistance til at finde den rette kost. Ligesom en ernæringsindsats ikke vil lykkes, hvis den ikke bakkes op af den praktiserende læge, ergoterapeuten eller sosu-medarbejderen.

Når det kommer til ernæring og ældre, er der rigtig meget, der kan tages i opløbet. Fordi vi har fagligheden til det. Ældre borgere er ofte i dårlig ernæringstilstand allerede ved indlæggelse på sygehus og vil som regel tabe sig yderligere under indlæggelsen. Herudover ved vi, at hver femte borger i plejebolig er underernæret. Det kan kommunerne komme i forkøbet ved at bruge vores faglighed.

Data er værdifulde

De ting, vi har besluttet at indsamle data på i ældreplejen, er værdifulde. De skal bruges. Vi bliver hele tiden klogere på, hvad det betyder at blive ældre. Og hele tiden forsøger vi at bruge den viden til at gøre alderdommen bedre, sundere og mere værdig. Det må vi ikke smide overbord. Vi skal fortsat sikre ældres rettigheder, at fagligheden er stærk, og at ny viden bliver brugt på en klog måde og med kvalitet for øje.

Derfor bør det heller ikke blive slået hen som unødvendigt bureaukrati, når der bliver taget hånd om den ældres velvære og sundhed, når vi måler, vejer eller samler anden data og dokumentation for ældres ernæringstilstand. For der er måder at sikre, at ældre borgere ikke oplever utilsigtede vægtændringer.

Hvis der først reageres, når der er synlige forandringer, og bukserne begynder at hænge, er det ofte meget sent, og den ældre har et langt ernæringsforløb foran sig.

Ernæringsprofessionelle kan i samarbejde med andre faggrupper og deres faglighed sikre opsporing, behandling og rehabilitering, der sikrer både hurtig helbredelse og langsigtet virkning – både for borgerens og økonomiens skyld.

Derfor bør faglighed og tværfaglighed være det vigtigste kompas, når vi skal tegne en ny ældrelov op. Og der skal gøres endnu mere plads til fagligheden.

Det skylder vi ikke bare vores ældre, det skylder vi fællesskabet og faggrupperne.

Se indlægget her