Faglig stolthed blandt studerende
Da femte semester begyndte for de studerende på ernæring og sundhedsuddannelsen på Københavns Professionshøjskole tidligere på året, fik de stillet en større opgave, som de har arbejdet intenst med siden.
For kort tid siden var det tid til, at de færdige projekter skulle vises frem for medstuderende og nysgerrige, og vi var også til stede for at møde fremtidens ernæringsprofessionelle.
De studerende på studieretningen Klinisk Diætetik skulle udforme et måltid til børn indlagt med cancer, hvor de ernæringsmæssige behov skulle dækkes og samtidigt skulle børnene have en god og endda eventyrlig spiseoplevelse.
Det sundhedsfremmende og forebyggende hold har været ude på uddannelsessteder for unge og opholdssteder for udsatte, for at øge denne udsatte gruppes sundhedsmæssige kompetencer.
På fødevarer og ledelse har opgaven lydt på at udforme nye produkter til bestemte målgrupper – f.eks. cancer-patienter, folk med IBS-lidelser og cøliaki.
Resultaterne var intet mindre end imponerende. Ligesom stemningen og fagligheden var helt i top. I videoen her kan du møde en af elevgrupperne, som har lavet et måltid til cancerpatiener.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.