Faglærte er afgørende for fremtidens grønne Danmark
Hvordan skal Danmark se ud i 2040?
I bogen ’Folkets Danmark’ deler fagforeningerne i Fagbevægelsens Hovedorganisation deres tanker, drømme og visioner for vores fælles fremtid. Ghita Parry kommer i bogen med et klart budskab om, at den grønne omstilling kræver faglærte.
Sammen med Dansk El-Forbunds næstformand, Christian Rosenkvist Elgaard, har Ghita Parry skrevet kapitlet ’Den grønne omstilling er faglært’. Forfatterne peger på, at det i høj grad er faglærte, der er med til at drive den grønne omstilling, og derfor skal de politiske ambitioner følges af konkrete prioriteringer, hvis vi skal nå klimamålene.
- Hvis der ikke kommer flere faglærte, så sker der ingenting, siger Ghita Parry i denne video.
Fagligheden gør en forskel i køkkenet
For mange medlemmer af Kost og Ernæringsforbundet er den grønne omstilling allerede en del af hverdagen. I de professionelle køkkener bliver ambitionerne omsat til måltider gennem arbejdet med råvarer, madspild og ernæring. Det kræver faglig viden at tage hensyn til både klimaet og de mennesker, der skal spise maden.
Derfor er uddannelse og plads til fagligheden afgørende. Det skal gøres attraktivt at vælge en faglært uddannelse og det skal sikres, at medarbejderne kan bruge deres kompetencer på arbejdspladserne.
- Der er jo også andre kriser, der presser sig på. Men den her klimakrise, den synes jeg, at den største. Vi kan ikke få naturen tilbage, hvis først den er nedbrudt, siger Ghita Parry.
Læs mere om ’Folkets Danmark’ på folketsdanmark.dk.
Har du spørgsmål?
Åbningstider
Mandag-onsdag: 8.30-15.00
Torsdag: 8.30-17.00
Fredag: 8.30-13.30.