Sundhed og kost
Fagblad 8, 2020

Tekst: Henrik Stanek. Foto: Kissen Møller Hansen

Ernæringsassistenterne får patienterne til at spise efter behov

Samarbejde: På kirurgisk sengeafsnit i Horsens aflaster ernæringsassistenterne plejepersonalet og forbedrer omsorgen for patienterne ved at sørge for, at de spiser efter behov. En ordning, der efterhånden skal omfatte alle hospitalets afdelinger.

Appetitten mangler ofte hos patienterne, når ernæringsassistent Lisbeth Haugaard kommer ind på stuen. Derfor prøver hun at lokke dem med forskellige tilbud.

− Jeg kan tilbyde mad fra køkkenets menuplan, men også is, kiks, mandler og frugt. Jeg er kreativ med chokolade, og jeg kan hurtigt lave en portion røræg. Har en patient lyst til avocado, ringer jeg til køkkenet og spørger, om de er på lager. Jeg bruger alle mine talenter for at få patienterne til at spise, fortæller Lisbeth Haugaard.

Kender patienternes behov

Siden Regionshospitalet Horsens tog en renoveret etage i brug i begyndelsen af 2019, har afdelingskøkkenet på kirurgisk sengeafsnit været bemandet af ernæringsassistenter fra morgen til aften. Ud over tilberedning af mad, buffetservering, afrydning og opfyldning af køleskabe på gangene er ernæringsassistenterne nøglepersoner for kirurgisk, men også for medicinsk og intensivt afsnit.

I forbindelse med hvert hovedmåltid går de ind til de sengeliggende patienter, som ikke kan komme i spisestuen. Her tager de imod bestilling og serverer maden ‘på sengen’.

− Jeg ved, hvad der kan lade sig gøre i køkkenet, og kan derfor svare med det samme, hvis en patient har et specifikt ønske. Jeg kender ikke patienternes sygdomme, men jeg ved, hvad der er godt for sengeliggende. Det er ofte bedre med små portioner og et glas, der kun er halvt fyldt. Det kan virke overvældende at få et glas, der er helt fyldt med f.eks. mælk, siger Lisbeth Haugaard.

En drøm at komme tættere på patienterne

Ledende økonoma Kirsten Rytter Knudsen er arkitekten bag ordningen med ernæringsassistenter på sengeafsnittene.

− Vi har haft en ansvarlig for buffeten ved alle måltider i 12 år, for det er vigtigt, at vi er med til at servere maden. Vi gør maden indbydende ved at sørge for, at den er varm, pyntet og kommer i skål eller på en tallerken. Vi har større forståelse end sygeplejerskerne for, hvordan maden bør se ud. Derfor har det været min drøm, at vi kom endnu tættere på patienterne. Det gør vi nu på kirurgisk afdeling, hvor vi tager imod bestillinger fra patienten, fortæller Kirsten Rytter Knudsen.

Hun har været med til at beslutte, hvordan køkkenerne i de renoverede afdelinger skulle indrettes. I den forbindelse foreslog hun, at arbejdet blev tilrettelagt, så der er en ernæringsassistent til stede dagen igennem. Og en ‘omregningsfaktor’ sikrer, at det kan lade sig gøre økonomisk.

− Plejen betaler fem minutters løn pr. bakke, som ernæringsassistenterne går ind til patienterne med. Det er ikke lang tid, men det giver en beregningspris, så vi får ressourcer til køkkenet. Spisestuen bemandede vi i forvejen, så det var afregnet, siger den ledende økonoma, som også har fået tilført midler fra serviceafdelingen, da ernæringsassistenterne har overtaget opgaver derfra for at få en sammenhængende arbejdstid.

Hænderne skal bruges rigtigt

I juni i år blev regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner enige om at sikre flere hænder på social-, ældre- og sundhedsområdet. Selvom ordningen i Horsens er skabt forud for denne aftale, ligger den i tråd med den.

I alt har Kirsten Rytter Knudsen ansat tre ekstra ernæringsassistenter inklusive ferieafløsere.

− Det handler ikke kun om at tilføre flere hænder. Hænderne skal også bruges rigtigt, understreger hun. Sygeplejerskerne kender til behandling, og vi har kompetencer inden for mad. Ernæringsassistenterne på afdelingen går i grå uniform med sorte bukser for at signalere, at de kommer med mad og ikke med medicin. De behøver ikke tale sygdom med patienten, og de ved heller ikke altid, hvad patienten fejler, men de kan nøde og vække lysten til mad, siger Kirsten Rytter Knudsen og peger på, at det samtidig sparer sygeplejerskerne for tid, når de ikke længere skal servere mad til patienterne.

Sygeplejerskerne får tid til nærvær

Ernæringsassistenternes tilstedeværelse gavner sygeplejerskerne på flere måder, vurderer afdelingssygeplejerske Caroline Riis fra kirurgisk sengeafsnit.

− Sygeplejerskerne sparer en arbejdsgang, når ernæringsassistenten taler med sengeliggende patienter om, hvad de vil have at spise. Samtidig har ernæringsassistenten mere ro til at tale med patienten om, hvad han har lyst til. Hun ved også, at hun lige har fået blødkogte æg op fra køkkenet, og kan derfor spørge, om patienten har lyst til et.

Vi har også mange patienter, som faster forud for en undersøgelse, og skal patienten til undersøgelse klokken ni, sætter ernæringsassistenten en bakke klar med mad til bagefter. Så skal vi ikke tænke på det, siger Caroline Riis.

Den frigjorte tid bruger sygeplejerskerne på praktiske opgaver og ikke mindst på at være mere nærværende over for patienterne.

− Vi kan tage os af patienter, som har det dårligt, fordi vi ved, at ernæringsassistenten sørger for morgenmad til de andre. En patient skal måske have afhjulpet sin kvalme, eller vi skal hjælpe patienten over i en stol. Det tager tid, når hun har et stort sår i maven, som gør ondt.

Caroline Riis fremhæver, at patienterne får et bredere tilbud af mad, fordi ernæringsassistenterne ved, hvad der kan lade sig gøre i køkkenet, og at det hjælpe dem til at få spist.

− Det er vores ansvar at regne en patients ernæringsmæssige behov ud, men ernæringsassistenten ved, at Bent på stue otte spiste al sin mad i går, så mon ikke han har lyst til noget lignende igen?

− Før gik ernæringsassistenterne i køkkenet tre etager længere nede og så aldrig patienterne. Nu fornemmer de, at de gør en forskel. Det er især vigtigt for behandlingen af kirurgiske patienter, at de får de nødvendige proteiner, så vi hurtigt kan få dem ud af sengen og i gang med at komme sig over operationen, siger Caroline Riis.

Ordningen bliver udvidet til andre afdelinger

Lisbeth Haugaard var tidligere i køkkenet, og hun er glad for skiftet til et arbejdsliv blandt patienter.

− Nogle patienter er meget syge, men de husker mig, når de kommer til kontrol. Det må være, fordi de føler sig godt behandlet, siger ernæringsassistenten.

Hospitalet i Horsens er ved at blive bygget om, og det er planen, at der skal være ernæringsassistenter på flere afdelinger.

− Det sker i takt med, at afdelingskøkkenerne bliver renoveret, fortæller Kirsten Rytter Knudsen

SYNSPUNKT

Vores patienter får et bedre 

ernæringstilbud

Som led i sundhedsreformen skal sygehusene udnytte muligheden for både at flytte opgaver til de rette faggrupper og styrke det tværprofessionelle samarbejde mellem faggrupperne. Tiltaget med at have ernæringsassistenter blandt patienterne på kirurgisk sengeafsnit opfylder begge dele, fremhæver Hanne Sveistrup Demant.

− Læger, sygeplejersker og diætister har i fællesskab ansvaret for patienternes ernæring, men samarbejdet om, hvordan den enkelte patient ernæres sufficient, er blevet bedre, efter at også ernæringsassistenterne er kommet ud på afdelingen, mener direktøren.

− Sygeplejerskerne samarbejder med ernæringsassistenterne om at finde frem til de tilbud, der passer til den enkelte, særligt til den meget småtspisende patient, siger hun og tilføjer, at ernæringsassistenternes hovedfokus er at støtte og give patienten lyst til at spise.

− Ud over den ernæringsmæssige gevinst får patienter og ernæringsassistenter ofte en snak om løst og fast, og det er begge parter glade for. Ernæringsassistenterne yder madomsorg i en tid med større fokus på det tværfaglige samarbejde, og det giver samtidig sygeplejerskerne mulighed for at fokusere på andre faglige opgaver. Samlet set betyder det et bedre ernæringstilbud til patienterne og et større tværfagligt samarbejde, siger Hanne Sveistrup Demant.

Hanne Sveistrup Demant, Sygeplejefaglig direktør, Regionshospitalet Horsens