Eksem kan sende dig ud af arbejdsmarkedet

Den mest almindelige form for allergi og eksem er håndeksem, som rammer hver 10. dansker. Men for køkkenpersonale, hospitalspersonale, frisører og rengøringspersonale er tallet formentlig langt højere, siger læge Tanja Carøe fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital i København. Hun har forsket i sammenhængen mellem arbejdsbetinget eksem og jobskifte.

− Vi regner med, at vi inden for disse fag kun har set toppen af isbjerget. Af de, der får eksemet anerkendt som arbejdsbetinget, forlader halvdelen jobbet, så det kan godt betale sig at forebygge, for konsekvenserne er store, advarer hun.

For meget vand

Arbejdsbetinget eksem viser sig oftest på hænderne og kaldes kontakteksem. Det opstår, når huden udsættes for påvirkninger, der belaster den mere, end den kan tåle, eller fordi den bliver allergisk over for påvirkningen.

Kontakteksem rammer kvinder oftere end mænd, og gennemsnitsalderen for udbruddet er midten af trediverne.

− De berørte fag er ofte kvindefag. Vi tror, det betyder noget, at kvinder i den alder typisk har små børn og dermed har hænderne mere i vand end andre, siger Tanja Carøe.

Det er nemlig vand, der er den store synder i forhold til at udvikle kontakteksem. Det viser tal fra 2010, hvor 77 procent af de anmeldte tilfælde af håndeksem til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring var udløst af ‘våde arbejdsprocesser’. Det er f.eks. tilberedning af mad, opvask og rengøring samt håndvask. Dertil kommer overfølsomhed over for blandt andet forskellige madvarer og kemikalier, forklarer hun.

Beskyt hænderne bedst muligt

Man kan ikke altid forudsige, hvem der er i risikozonen for at udvikle eksem.

− Hvis man har haft børneeksem, er man dog særlig disponeret og bør være ekstra opmærksom, når man vælger job, siger Tanja Carøe.

Der ud over handler det om altid at pleje og beskytte sine hænder. Det kan man f.eks. gøre ved altid at bruge gummihandsker til vådt arbejde.

− Og har man gummihandskerne på i mere end 10 minutter af gangen, bør man bruge bomuldshandsker under gummihandskerne, tilføjer hun. 

En undersøgelsen i forbindelse med Tanja Carøes forskning har nemlig vist, at selv små ændringer kan hjælpe, siger hun og nævner et eksempel:

− Vasker man hænder seks til ti gange dagligt i stedet for elleve til femten, stiger chancen for bedring med knap tyve procent. Og har man kun våde hænder fra en halv til to timer i stedet to hele timer, er man over 30 procent bedre stillet i forhold til bedring.

Bliv tjekket hurtigst muligt

Men er der optræk til eksem, skal man tage det meget alvorligt og reagere hurtigst muligt:

− Jeg kan ikke understrege nok, at man tidligt i forløbet skal gå til en hudlæge og få lavet de relevante test. De kan vise, om der ligger en allergi til grund for eksemet, så man kan få den rette behandling fra start.

Man skal starte hos sin egen læge og blive henvist til en specialist. Dette kan enten være en privatpraktiserende hudlæge, hudafdelingen på et hospital eller en af de arbejdsmedicinske afdelinger rundt omkring i landet, anbefaler Tanja Carøe.

− Venter man for længe med at gå til læge, kan eksemet desuden blive kronisk og risikerer at sende en ud af arbejdsmarkedet, siger arbejdsmedicineren.

Se kritisk på arbejdsrutinerne

Er der mistanke om, at eksemet er arbejdsrelateret, skal det anmeldes som en erhvervssygdom hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, siger Tanja Carøe. Hun anbefaler endvidere, at der samtidig ses kritisk på arbejdsrutinerne og tages de nødvendige skånehensyn på arbejdspladsen.

− Skånehensyn er f.eks. at minimere det våde arbejde og bruge handsker, også selv om man finder dem besværlige at arbejde med. Det kan også blive nødvendigt at lade andre overtage nogle af ens arbejdsopgaver, f.eks. skal man under et udbrud slet ikke lave mad. Gør man det, kan man forværre eksemet, men også forurene fødevarerne, siger hun.

Der er hjælp at hente

Hvis det ikke hjælper at ændre arbejdsrutinerne, kan man blive nødt til at skifte job. Det hjælper de arbejdsmedicinske afdelinger med, men de giver også gerne gode råd, før man kommer i den situation:

− Som arbejdsmediciner vil jeg gerne slå et slag for at man som eksemramt inddrager de arbejdsmedicinske afdelinger. Vi har en faglig gennemslagskraft og kan hjælpe i forhold til udredning af eksemet og i forhold til at rådgive arbejdspladsen. Vi har også mulighed for at tage ud på arbejdspladserne og foreslå ændringer af arbejdsrutinerne og tage en snak med ledelsen. Vi kan også tage en rundbordssamtale med kommunen, hvis der er brug for at få en afklaring i forhold til arbejdsmæssige begrænsninger pga. eksemet, siger Tanja Carøe.