TR i arbejde
30.05.2024

Det skal der til, for at du kan blive TR

Hvis du er interesseret i at blive valgt som TR, er der nogle få men vigtige ting, der skal være opfyldt

Der er nogle formelle ting, der skal være opfyldt, hvis du gerne vil være tillidsrepræsentant.

Der skal mindst være fem personer ansat på vores overenskomst på din arbejdsplads. Som medarbejdere tæller fuldtids- og deltidsansatte, såvel som elever og midlertidigt ansatte. De behøver ikke alle være medlemmer, men det er jo en fordel. 

I mellem jer kan I vælge en tillidsrepræsentant og en supplerende tillidsrepræsentant – begge skal være medlem af Kost og Ernæringsforbundet. Og I skal have været ansat i mindst 6 måneder. 

Når der skal vælges TR er det vigtigt, at du annoncerer valget med 14 dages varsel. Du skal også sørge for, at alle der er omfattet af overenskomsten, hører om valget. Det er vigtigt for at legitimere valget og sikre, at det foregår på demokratisk vis. 

Hvis du planlægger at afholde et valg til TR posten, så kontakt sekretariatet og spørg efter Morten Seerup eller Ulrik Frederiksen. Så kan de guide dig igennem den kommende valgprocedure.

Ulrik, 31 63 66 47, ufr@kost.dk 

Morten, 30 52 12 30, ms@kost.dk

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.