Birgitte fik for lav løn i fem år

Lønfejl: Da ernæringsassistent Birgitte Christensen for fem år siden skiftede fra et job i staten til kommunen, gik det stærkt, og der var ikke tid til lange overvejelser om løn og vilkår. Først senere opdagede hun, at hendes løn ikke stemte.

Birgitte Christensen var egentlig rigtig glad for sit arbejde på Campus Bornholm, hvor hun havde arbejdet i omkring 20 år som ernæringsassistent. Men en dag kom en besked af den slags, som de fleste frygter. På grund af nedskæringer blev Birgitte Christensen fyret fra sit job. Det var en bitter pille at sluge, men hun trøstede sig med, at der måske i det mindste var mulighed for at hygge sig en hel sommer, inden hun fandt et nyt arbejde. Sådan gik det dog ikke. For som ledig skulle hun søge to jobs om ugen, og pludselig gik det meget stærkt. Bornholms Kommune var meget interesseret i at ansætte hende i køkkenet på plejecenteret Snorrebakken − og det i en rygende fart.

     − Det gik rimeligt stærkt. Ja, så derfor var der bare ikke så meget snak, husker Birgitte Christensen. Campus Bornholm er en statslig arbejdsplads, mens Snorrebakken er kommunal. Så jobskiftet betød også ny overenskomst og en anden løn, end hun var vant til. Desuden gik Birgitte
Christensen fra fuldtid til 30 timer, så hvad lønnen skulle være, var hun ikke helt klart over.

     − Jeg tænker jo på, at når du er i det kommunale, er lønnen jo lidt højere end i staten. Det er den som regel, og der var da også lige lidt ekstra, men det var ikke meget. Men kan du få et job, så tager man næsten imod, hvad som helst, husker Birgitte Christensen.

Hurtigt i gang

Kommunen manglede folk, så Birgitte Christensen skulle starte nogle dage efter, hun fik jobbet. Birgitte Christensen husker ikke, at der var så meget lønforhandling, men omvendt var hun godt tilfreds med at have fundet arbejde. Hun fandt sig også ret hurtigt godt til rette i sin nye stilling. Først senere begyndte Birgitte at undre sig. Hun havde en fornemmelse af, at hun ikke fik den rigtige løn. Hun tog derfor flere gange tilløb til at få af klaret, om hun nu også fik den løn, hun skulle have, men uden at blive klogere.

På Birgitte Christensens arbejdsplads er der ikke nogen tillidsrepræsentant, men på opfordring fra Kost og Ernæringsforbundet indsendte hun til sidst sine lønoplysninger til forbundet, der nærlæste dem. Og så kom der skred i tingene.

     − Jeg tænkte: Nu skal det bare prøves. Det værste, der kan ske, er at få et nej, siger Birgitte Christensen. Forhandlingskonsulent i Kost og Ernæringsforbundet Anette Zenon tog fat i sagen og bad Birgitte Christensen om at sende al dokumentation: Ansættelsesbreve, oplysninger fra ATP og tidligere lønforhold. Rigtig mange dokumenter. Det viste sig at være afgørende.

Forhandlingskonsulenten gik i dialog med Birgitte Christensens leder og byggede en sag op for at skaffe mere i løn. Gennem dokumentationen kunne fagforeningen påvise, at Birgitte var blevet indplaceret på for lavt løntrin fra starten. Særligt skiftet fra stat til kommune og hendes mange års erfaring spillede en rolle.

     − Jeg synes jo, at når jeg kommer med en erfaring på så mange år, og jeg så starter med den laveste løn, så er det ikke fair. Og min leder var god på det her punkt. Hun sagde til mig, at ret skal være ret, siger Birgitte Christensen.

Mere i løn og 90.000 kr.

Resultatet af forhandlingen blev, at Birgitte Christensen blev rykket op i løntrin med tilbagevirkende kraft i op til fem år. Samtidig steg hendes løn med cirka 1.500 kroner om måneden fremadrettet. Det gav Birgitte Christensen over 90.000 kroner, som hun burde have fået udbetalt som løn igennem årene. Det er hun selvsagt glad og taknemmelig for.

     − Det er jo altid dejligt, både at få penge og blive anerkendt for sit arbejde. Men det giver
altså også lyst til at sige, at jamen, det kan sgu godt lade sig gøre. Også for mig. Der er noget,
der fungerer i systemet. Man bliver ikke bare fejet til side hver gang, vel? siger Birgitte Christensen med et stille smil på læberne.

Forløbet har givet Birgitte Christensen en vigtig erkendelse af, hvor svært det er selv at gennemskue løn og overenskomster. Især når man skifter mellem sektorer og samtidig ændrer
timetal.

     − Det er sgu kringlet. Når man går ind og læser overenskomster, så er det jo vitterlig jura på højeste plan, siger hun. Det kan også være svært at gennemskue, hvilke dokumenter der er vigtige.

     − Sådan et lille stykke papir, hvor der står et eller andet på. Jamen, er det godt nok, eller
hvad? spørger Birgitte Christensen. Derfor har hun et klart råd til andre. Du skal sørge for at have dine aftaler på skrift, du skal gemme al dokumentation, og så skal du kontakte fagforeningen i god tid. Men der er også en anden pointe, som er vigtig. For Birgitte handler sagen ikke kun om penge. Det handler også om anerkendelse og om at turde reagere, når noget ikke føles rigtigt.

     − Man skal tro på det, man fornemmer, der er galt. Det kan godt lade sig gøre, også for
mig, slutter hun.

Ernæringsassistent Birgitte Christensen blev indplaceret på et forkert løntrin, da hun skiftede job. Nu er hun med hjælp fra Kost og Ernæringsforbundet rykket et løntrin op med tilbagevirkende kraft i op til fem år.