Tekst: Henrik Stanek. Arkivfoto: Peter Sørensen
Arbejdsmiljøet har brug for opbakning
AMR: Hvert år anmeldes over 40.000 arbejdsulykker i Danmark, og stadig flere sygemeldes på grund af stress eller nedslidning. FH har udnævnt 2019 til arbejdsmiljørepræsentanternes år. Politikerne skal råbes op og arbejdsmiljørepræsentanterne, som står vagt om arbejdsmiljøet, skal bakkes op.
Der skal større fokus på danskernes arbejdsmiljø. Derfor har Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) udnævnt 2019 til arbejdsmiljørepræsentanternes år. Formålet er at anerkende og styrke den indsats, som landets 25.000 arbejdsmiljørepræsentanter yder for at skabe og fastholde et sikkert og sundt arbejdsmiljø, så kollegerne trives og undgår at komme til skade.
Og der er nok at tage fat på. Arbejdstilsynet er blevet beskåret med 180 millioner kroner gennem de seneste ti år. Det betyder, at der i dag er 300 færre medarbejdere til at føre tilsyn med, at arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Desuden forringer manglende rådgivning muligheden for at forebygge fysisk og psykisk nedslidning − og det i en tid, hvor politikerne beder danskerne om at blive længere på arbejdsmarkedet. Samtidig anmeldes der årligt 40.000 arbejdsulykker i Danmark.
FH’s kampagne, der skal ses som en langsigtet investering i arbejdsmiljøet, blev skudt i gang i begyndelsen af januar på et stormøde i Odense for 1.500 arbejdsmiljørepræsentanter, som mødtes på tværs af fag og brancher.
Mangler tid og uddannelse
Mange arbejdsmiljørepræsentanter mangler både uddannelse og tid til opgaven. Kun 44 procent af de 25.000 arbejdsmiljørepræsentanter får tilbudt den årlige uddannelse på halvanden dag, som blev indført i 2010. Det viser to store spørgeskemaundersøgelser, som hovedorganisationerne FTF og LO foretog i efteråret 2018, inden de ved årsskiftet blev slået sammen til FH. Dermed mangler over halvdelen af arbejdsmiljørepræsentanterne de redskaber, som skal til for at håndtere problemer med arbejdsmiljøet.
Manglende tid udgør en anden barriere. Den barriere fremhæves af 30 procent af deltagerne i FTF’s undersøgelse. Og blandt Kost og Ernæringsforbundets arbejdsmiljørepræsentanter, som indgik i FTFs undersøgelse, er tallet alarmerende 72 procent.
To ud af tre arbejdsmiljørepræsentanter angiver, at de bruger en til to timer om ugen på opgaven. Det rækker tilsyneladende ikke for fire ud af fem tager også fritiden i brug.
Det går den gale vej
I 2011 vedtog Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en national arbejdsmiljøstrategi. Et af målene er, at andelen af beskæftigede, som er psykisk overbelastet, skal være reduceret med 20 procent i 2020. Det samme skal andelen med muskelskelet-overbelastninger. Altså fysisk nedslidning.
Men det kniber gevaldigt med at indfri målene. Faktisk går det den forkerte vej. Det gælder både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. En evaluering af målene viser, at i løbet af de sidste fem år er 17 procent flere lønmodtagere blevet psykisk belastede, og 15 procent flere har fået belastninger på muskel og skelet.
Der er med andre ord al mulig grund til at uddanne arbejdsmiljørepræsentanterne bedre og bakke op om deres arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet. Og det er baggrunden for, at FH i 2019 holder mere end 200 lokale arrangementer landet over, hvor der stilles skarpt på arbejdsmiljøarbejdet.
FAKTA
AMR 2019 − kampagne for arbejdsmiljøarbejdetI 2019 arrangerer FH mere end 200 lokale arrangementer for arbejdsmiljørepræsentanterne. Temaerne er fastlagt på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 10.000 arbejdsmiljørepræsentanter:
|
Et godt arbejdsmiljøarbejde kræver, at:
TRIO-samarbejde styrker arbejdsmiljøet På nogle arbejdspladser er der etableret et særligt samarbejde mellem arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten og ledelsen: TRIO-samarbejde. Af FTF og LO’s undersøgelser ses det tydeligt, at TRIO-samarbejdet styrker arbejdsmiljøarbejdet. På arbejdspladser med TRIO-samarbejde oplever 94 procent et godt eller meget godt samarbejde, og 79 procent deltager i høj grad i arbejdsmiljøarbejdet. De samme andele er kun 74 procent og 50 procent på arbejdspladser uden TRIO Kilde: Arbejdsmiljøet kræver kompetencer |
Læs ogsåFTF's undersøgelse af arbejdsmiljørepræsentanternes arbejde Materialer fra FH: Undersøgelser, AMR-vilkår, oversigt over arrangementer mv. |
SYNSPUNKT
|
Britta Larsen begyndte som arbejdsmiljørepræsentant den 1. januar i år for 15 kolleger på plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding plus to kolleger i et modtagekøkken på et andet plejehjem. Vi skal lære at tage konflikterne i opløbetHvilke udfordringer har I med arbejdsmiljøet? − Plejehjemmet blev taget i brug for fem år siden, og køkkenet er indrettet med nyt og ergonomisk inventar, så her kan vi ikke klage. Men vi har haft problemer med indbyrdes konflikter, mobning, og med at nogle har følt sig udenfor. Det var en af grundene til, at jeg blev arbejdsmiljørepræsentant. Jeg vil gerne gøre noget ved problemerne og blive klogere på, hvordan vi kan undgå noget lignende fremover. Hvad gør I for at løse problemerne? − Vi har talt om, at vi har et fælles ansvar for at få arbejdsmiljøet til at være godt, så alle kan lide at komme på arbejde. Vi forsøger at være ærlige om, hvordan vi påvirker hinandens adfærd og arbejdsglæde. F.eks. hjælper vi nu hinanden med at blive færdige med vores opgaver og er ikke kun optaget af selv at blive færdig. Det har allerede givet os et bedre arbejdsmiljø. Vi har også et mindre beløb pr. år fra personaleforeningen, som vi bruger på samvær uden for arbejdstiden. Det er med til at give et større fællesskab, når vi oplever hinanden lidt privat. Vi vil undgå, at vi får mobning igen, og derfor vil jeg gerne lære at spotte konflikter, så vi kan tage dem i opløbet. Jeg vil f.eks. tale med kollegerne, om nogen føler sig udenfor, eller om de synes, at andre dominerer for meget. Hvordan samarbejder I med ledelsen om arbejdsmiljøet? − Ledelsen møder os med forståelse og opbakning, og det skaber gensidig tillid. Det er dejligt. Vi har komfurmøde en gang om ugen, og her tager ledelsen de problemer op, vi kommer med. Vi har blandt andet talt om, at det giver et bedre arbejdsmiljø at være fælles om opgaverne. Hvordan vil du bruge arbejdsmiljøåret til hos jer? − Jeg vil blandt andet sætte fokus på, at vi har en positiv stemning i køkkenet og bliver bedre til at samarbejde. Det vil jeg arbejde for, og vi er på rette vej, for jeg kan se, at det allerede har ændret sig til det bedre. Det gør min kasket som arbejdsmiljørepræsentant lettere at bære. |
|
Jeanet Paaske er kostfaglig eneansvarlig og tillids- og arbejdsmiljørepræsentant for kollegerne i ti skolekantiner i Gladsaxe. Derudover er hun tillidsrepræsentant for kostfaglige medarbejdere i 30 daginstitutioner. Vi er udfordret af støj og trange køkkenerHvilke udfordringer har I med arbejdsmiljøet? − Flere af vores kantinekøkkener er små og dårligt indrettede. I et smalt køkken kan der for eksempel stå en røremaskine lige over for en ovn. Det gør arbejdet farligt, og det er heller ikke hygiejnisk at røre dej i en maskine, som står tæt på vasken. Vi savner også hæve-sænkeborde, og der er meget larm i flere af vores køkkener, fordi maskinerne står så tæt. Samtidig samler kommunen eleverne på færre skoler, og det giver også mere støj. Hvad gør I for at løse problemerne? I sommeren 2018 fik vi en fælles leder for kantiner og teknisk service. Hun tager arbejdsmiljøet alvorligt. Hun lytter og går ind i en løsning af de problemer, som opstår i det psykiske arbejdsmiljø her og nu, hvor det fysiske arbejdsmiljø som regel er lidt sværere at gå til. Hun er stadig ny og skal sætte sig ind i mange opgaver, så der er ikke sket de store forbedringer endnu, men vi er i dialog. I daginstitutionerne er det ofte en pædagog, som er arbejdsmiljørepræsentant, og de forstår ikke altid problematikkerne i køkkenet. Så når den kostfaglige medarbejder står med en udfordring med arbejdsmiljøet, går hun typisk til mig, fordi jeg er hendes tillidsrepræsentant. Så prøver jeg at få områdelederen til at gribe ind. Hvordan samarbejder I med ledelsen om arbejdsmiljøet? − Vores nye kantineleder er god til at lytte og til at tale om de ting, vi melder ud, så vi møder stor forståelse. Det er lidt sværere i daginstitutionerne, men det vækker respekt, når jeg kommer med min TR-titel og spørger, om de kan prøve at lave noget om, så den kostfaglige medarbejder får et bedre arbejdsmiljø. Det kan f.eks. handle om, hvad der skal til for at få en medarbejder tilbage efter en sygemelding med stress. Hvordan vil du bruge arbejdsmiljøåret hos jer? − Jeg vil gerne lave en fælles indsats med de andre kostfaglige arbejdsmiljørepræsentanter i Gladsaxe Kommune. Vi kan tage en dialog om, hvad vi oplever som vores største problemer, så vi kan arbejde med dem og få det bedre på jobbet. Det kan for eksempel være, at et plejehjem har løst problemet med støj, og så kan vi lære af det. Det kan også være, at vi kan danne netværk med arbejdsmiljørepræsentanter fra andre faggrupper i kommunen. Jeg indgår i forvejen i et netværk for tillidsrepræsentanter, og på næste netværksmøde vil jeg foreslå, at vi laver et samarbejde mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. |