
Akademiuddannelser
En akademiuddannelse er næste skridt på vejen for dig, som ønsker at tage skridtet videre fra grunduddannelsen og ernæringsassistentuddannelsen. En akademiuddannelse har samme kvalifikationsniveau som en erhvervsakademiuddannelse, men er en uddannelse der henvender sig til voksne med erhvervserfaring.
Uddannelse har et omfang på 60 ECTS-point og varer typisk 3 år på delt tid. Nogle af uddannelserne kan dog tilrettelægges til at tages på fuld tid over et år.
Du kan læse mere om hvad en akademiuddannelse er her.
Akademiuddannelse i ernæring
Uddannelsen giver dig kompetencer til selvstændigt at planlægge, lede og optimere produktion af ernæringsrigtige måltider i storkøkkener, kantiner og lignende. På uddannelsen lærer du både om måltidsproduktion og om ledelse, eksempelvis personaleledelse, mad-, måltids- og menuplanlægning, fødevaresikkerhed, budget og regnskab mv.
Uddannelsen henvender sig til ernæringsassistenter, kokke, gastronomer og andre med en fødevarerettet erhvervsuddannelse. Læs mere her.
Akademiuddannelse i ledelse
Uddannelsen giver dig redskaber til at udvikle dine egne lederkompetencer, men også til at arbejde med medarbejdernes kompetencer og potentialer, personlige som faglige.
Du lærer fx at arbejde med udvikling og formidling af mål og strategier, og du får viden om emner som HR, personalejura, coaching, kreative teknikker og procesværktøjer.
Akademiuddannelsen i gastronomi
Uddannelsen giver dig en alsidig viden om råvarer, fødevarekvalitet og mad som oplevelse. Du får både en naturvidenskabelig, en kulturel-sociologisk og en æstetisk tilgang til mad og måltider.
Bl.a. får du kompetencer til at arbejde med udvikling af gastronomi, mad og måltider i forskellige typer virksomheder. Det kan fx være produktionsvirksomheder, kantinekøkkener eller restauranter. Læs mere her.
Akademiuddannelsen i proces, laboratorie- og fødevareteknologi
Uddannelsen klæder dig på til at lede forsøg og projekter inden for fx fødevarebranchen eller medicinalindustrien.
Du får viden om produktion, udvikling og kontrol af produkter, og du lærer om hygiejne, sikkerhed og lovgivning. Uddannelsen henvender sig fx til dig, der har erfaring som procesoperatør eller laborant og gerne vil kvalificere dig til at blive tekniker, specialist, team- eller projektleder. Du kan også have en baggrund inden for mad og ernæring. Læs mere her.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.