9 ud af 10 forældre med madordning er tilfredse

Ni ud af ti forældre med madordning er tilfredse, og samtidig vurderer hovedparten af forældrene, at maden som sund, varieret og velsmagende. Vurderingerne er tydeligt mere positive, når maden bliver tilberedt i institutionen, end når den bliver r leveret udefra. 

Det er et af de klare resultater i en ny undersøgelse af forældrenes holdninger til madordninger i daginstitutioner, der er udarbejdet af Landbrug & Fødevarer som en del af partnerskabsprojektet Sund start – Gode vaner for livet under Børnevægt i Balance alliancen. 

Resultaterne understreger betydningen af de madprofessionelles faglighed, mener Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet. 

– Tilfredsheden er størst, når maden bliver lavet i institutionen af en madprofessionel. Det fortæller mig, hvor vigtig vores medlemmers faglighed er. Madprofessionelle skaber hver dag sunde, varierede og velsmagende måltider til gavn for børnenes madmod og sundhed nu og her, men faktisk også på den helt lange bane. For madvaner grundlægges i barndommen, siger Ghita Parry. 

Sundhed er vigtigst, men prisen kan være en barriere 

På tværs af forældrene er sundhed og ernæring det vigtigste hensyn ved en madordning. Men undersøgelsen viser også, at økonomien spiller en rolle. Pris er den største oplevede barriere på tværs og fylder særligt blandt forældre med lavere indkomster og blandt forældre, der ikke har erfaring med en madordning. 

Det bekymrer Forældrenes Landsorganisation FOLA. 

– Det må ikke være familiens økonomi, der afgør, om et barn får adgang til en god madordning. Når maden ikke er en del af pladsprisen, risikerer vi, at nogle forældre må sige nej, fordi de ikke har råd. Det er paradoksalt, for det kan være netop de børn, der har størst behov for den sunde mad, fællesskabet og muligheden for at udvikle madmod, siger Signe Nielsen, direktør i FOLA. 

Madordningen handler også om fællesskab 

Forældrene ser ikke kun madordningen som en vej til sund og varieret mad. Mange forældre med madordning peger også på fællesskab, lighed og bedre måltidssituationer blandt børnene som væsentlige gevinster. 

– Vi er som de fleste forældre i undersøgelsen meget positive overfor madordninger, ligesom vi er optagede af, at madordninger skal være af høj kvalitet. Gode madordninger styrker fællesskab, trivsel og madmod. Samtidig er de en oplagt mulighed for at introducere børn til sunde måltider baseret på gode danske råvarer, siger Line Munk Damsgaard, afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer. 

Fødevarestyrelsens kostråd sætter den faglige ramme for de sunde måltider i daginstitutionerne. 

– Sund mad til børnene i daginstitutionerne er et vigtigt emne for langt de fleste forældre. Fødevarestyrelsens Kostråd til Måltider i daginstitutioner sætter den faglige ramme for sunde måltider og giver et fælles udgangspunkt for madordninger, der styrker børns gode madvaner, siger Kirstine Hartvig Mahler, enhedschef i Fødevarestyrelsens enhed Bæredygtig mad og Sundhed. 

Erfaring med madordning hænger sammen med større opbakning 

Et af undersøgelsens tydeligste resultater er, at forældrenes holdning hænger tæt sammen med deres erfaring med madordninger. Forældre, hvis børn har en madordning, udtrykker større opbakning, højere tilfredshed og færre oplevede barrierer. 

Forældrenes erfaring med madordninger har større betydning for deres holdning til madordninger end fx køn, alder, uddannelse, indkomst og bopæl. 

Blandt forældrene uden madordning er der samtidig betydelig interesse: Seks ud af ti svarer, at de ville være interesserede i en madordning, hvis det blev muligt. Madpakken er heller ikke nødvendigvis det foretrukne alternativ. Mange oplever den som tidskrævende, ensformig og krævende i forhold til inspiration. 

Om undersøgelsen 

Undersøgelsen er gennemført som en del af projektet Sund start – Gode vaner for livet. Projektpartnerne er Kost og Ernæringsforbundet, Fødevarestyrelsen, Forældrenes Landsorganisation FOLA og Landbrug & Fødevarer. 

Data er indsamlet fra 11. marts til 1. april 2026 via en webbaseret undersøgelse i Norstats forbrugerpanel. Undersøgelsen bygger på 1.012 gennemførte besvarelser fra forældre i alderen 20-55 år med mindst ét barn på 0-6 år, som går i daginstitution. Tre ud af fire deltagere har erfaring med en madordning, mens én ud af fire ikke har. 

Undersøgelsen belyser blandt andet den generelle opbakning til madordninger, oplevede fordele og barrierer samt betydningen af erfaring, organisering og pris. 

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og etableret i forbindelse med Børnevægt i Balance Alliancen. Analysens konklusioner, vurderinger og anbefalinger er udarbejdet af Landbrug & Fødevarer med bidrag fra de øvrige projektpartnere og repræsenterer ikke nødvendigvis fondens og de øvrige alliancepartneres holdninger.