Unge dropper sport til fordel for fest

‘Danske unge har (stadig) Europa-rekord i druk’.

Overskriften er en genganger i danske medier og har givet både forældre og professionelle grå hår i hovedet. For selvom forbruget af alkohol blandt danske unge er faldet de senere år, og debutalderen er steget, så er Danmark stadig det land i Europa, hvor flest unge drikker sig fulde. Og det tager fart, når de starter på en ungdomsuddannelse.

Skolen fremmer en drukkultur

Alkohol & Samfunds undersøgelse ‘Gymnasiet som party provider’ fra 2016 viste, at 92 gymnasier (to tredjedele af de adspurgte, red.) ‘opfordrer’ eleverne til at drikke meget og fuldskabsorienteret. Nye elever bliver automatisk optaget i den drikkeorienterede festkultur. 35 gymnasier gør yderligere en ekstra indsats for at introducere 1.g’erne til den, og 65 gymnasier samarbejder med diskoteker om efterfester mv. Det er som regel  elev- og festudvalg, der inviterer til at drikke, men gymnasiernes ledelse undlader at tage ansvar.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens kampagne ‘Fuld af liv’ er en tidlig debut og et stort alkoholforbrug som ung forbundet med en højere risiko for at drikke mere end andre voksne senere i livet. De unge er desuden særligt sårbare over for skadevirkningerne af alkohol. “Både indlæringsparathed og sociale kompetencer svækkes, hvis den unge har et jævnligt forbrug af alkohol”, skriver Sundhedsstyrelsen.

De sociale fællesskaber betyder alt

En anden konsekvens af at være en del af en fest- og alkoholkultur er for nogle unge, at de har svært ved at holde fast i et aktivt fritidsliv. Det viser et femårigt sociologisk studie fra Københavns Universitet. Her fortæller elever på Rysensteen Gymnasium i København, at de gerne vil prioritere sport i fritiden, men at det er vigtigt, at der også er plads til gymnasielivets sociale fællesskab, som altså omfatter en festkultur med alkohol. Og for nogle er de to fællesskaber svære at forene.

Desuden har den sunde og aktive krop lavere statusværdi end det at være en del af fest-fællesskabet, fortæller Stine Frydendal, adjunkt i idrætssociologi på Institut for Ernæring & Idræt på Københavns Universitet, som står bag undersøgelsen.

− Det at tilhøre et socialt fællesskab i gymnasiet er enormt vigtigt for de unge, vi talte med. De skal deltage i mange aktiviteter, også om aftenen, og det har mange svært ved at forene med f.eks. foreningsidræt, hvor de måske træner to aftener om ugen og spiller kamp om lørdagen.

Kede af at droppe idrætten

Hun pointerer dog, at mange unge i forvejen vælger idræt fra i ungdomsårene, så det er ikke alene fest- og drukkulturen, som er afgørende. Mens andre unge formår at bibeholde idrætten i deres liv og får et socialt fællesskab her.

− Det vigtige er, at sociale fællesskaber er det, som binder de unge sammen og driver dem.

Valget mellem fællesskab i idrætsklubben og partykulturen i gymnasiet er dog ikke bare nemt for de unge, erfarede Stine Frydendal i sit studie.

− Rigtig mange af dem, vi talte med, var kede af at droppe deres foreningsidræt, men det var en mulighed for at finde ekstra tid. De unge ved godt, at det ikke er sundt at drikke, ryge og ikke dyrke så meget motion. Men igen: Det er vigtigere for dem at være en del af en social arena. Og som ung bruger man ikke meget tid på at tænke over de langsigtede konsekvenser.

Unge er ikke bare nydelsesprojektiler

Jakob Johan Demant er lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet og forsker i unges rusmiddelkultur og -adfærd. For ham giver det mening, at nogle unge har svært ved at favne forskellige fællesskaber og aktiviteter.

− De fleste unge er aktive på mange fronter på samme tid, og her er de sociale aktiviteter i festkulturen meget vigtige. Det at drikke alkohol er stadig prestigegivende − et centralt element i at opbygge og vedligeholde venskaber, som man er nødt til at forpligte sig til for at være med. Derfor er det måske vanskeligt også at forpligte sig til sin sport.

Han maner dog samtidig til besindighed.

− Danske unge er ikke bare en flok løsgående nydelsesprojektiler. Nogle vil gerne håndtere forskellige agendaer, så man skal passe på med at sige, at unge ikke kan vælge alkohol fra. Det kan nogle godt. Det er ikke alle, der drikker sig lammestive hver lørdag aften. De bevarer kontrollen i fuldskaben − eller drikker ikke, hvis de skal spille kamp søndag formiddag. Og der findes også unge, som slet ikke drikker, så festkulturen er ikke homogen.

Der skal bygges bro mellem fællesskaberne

De to forskere erkender, at det ikke er verdens nemmeste sag at forene en fest- og en idrætskultur, men har dog bud på løsninger.

− Vi har set, at det kan lade sig gøre at påvirke unge og deres forældre i folkeskolen, når det gælder adfærd omkring alkohol. Så det samme burde kunne lade sig gøre på ungdomsuddannelserne, mener Jakob Johan Demant.

− Løsningen ligger gemt i de præmisser, som påvirker alkoholkulturen: Den nemme adgang til billig alkohol, alkoholreklamer og markedsføring, forældrene og de unge selv. Det er de greb, man kan arbejde med.

Stine Frydendal mener, at det er vigtigt at anerkende og forstå de unges fællesskabskultur.

− De befinder sig i en anden kulturel kontekst − de er hverken børn eller voksne. Hvis man ikke forstår, hvad der er på spil for dem, er det også svært at forstå, hvad der skal til for at aktivere dem, siger hun.

− Så uden at anerkende deres drikkekultur, må man anerkende den måde, de lever på, uden at placere skyld, siger hun og peger på, at man i andre sammenhænge er lykkedes med at lave sociale fællesskaber, som involverer sport og motion på en mere fleksibel måde end den traditionelle foreningsidræt.

− Hvis man kunne tilbyde de unge andre strukturelle og mere fleksible former at dyrke motion under, som nogle har gjort med fodboldfitness, tror jeg, det vil være nemmere for dem at holde fast − eller begynde igen.