Tekst: Jeannette Ulnits. Foto: iStock
Undskyldning for usaglig kritik
Arbejdsmiljø: Anne Madsen og hendes kollega blev kaldt til tjenstlig samtale, da et barn i institutionen blev skoldet af varm suppe. Kost og Ernæringsforbundet slog fast, at ulykken ikke var køkkenets ansvar, da maden havde forladt køkkenet. De fik en undskyldning. Og en ny procedure.
− Jeg var ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at uheldet ikke var mit ansvar. Derfor var det et stort chok at blive kaldt til tjenstlig samtale, siger kostfagligt eneansvarlig Anne Madsen.
Da uheldet skete, havde hun været ansat i den integrerede institution med 120 børn i knap ti år. Sammen med en kollega tilberedte hun mad til børnene, og de havde et årelangt og godt samarbejde med lederen, der på det tidspunkt var konstitueret.
− Den fredag var vi lidt forsinkede med maden. Jeg fortalte, at suppen var meget varm, da vi kørte den ind på stuen. Kort efter hørte vi larm og panik. En dreng havde taget fat i en skål med suppe, der stod til afkøling på bordet inde på stuen. Han fik en 2. grads forbrænding og blev hentet af en ambulance, efter at pædagogerne havde ydet førstehjælp med koldt vand.
Lederen kaldte det involverede personale ind for at høre deres udlægning, og Anne Madsen blev spurgt, hvorfor køkkenet havde serveret suppen så varm.
− Jeg nåede lige at tænke, at det var uretfærdigt. Vi gjorde bare, som vi altid havde gjort. Varm mad skal serveres så varm som muligt. Det er almindelig praksis, siger Anne Madsen.
Indkaldt til tjenstlig samtale
Kort efter fik hun og kollegaen en indkaldelse til en tjenstlig samtale. Anne Madsen protesterede, men det hjalp ikke.
− Jeg fik fornemmelsen af, at min leder valgte at placere skylden hos den mindste faggruppe, så bøvlet blev overskueligt for hende. Efter min mening var det uigennemtænkt og et udtryk for dårlig ledelse. Vi nægtede at tage skraldet for det pædagogiske personale, der skulle have holdt øje med drengen. Hvis vi skulle have ageret anderledes, skulle der have været aftalt en procedure − og det var der ikke, forklarer hun.
Leder erkendte fejl
Anne Madsen kontaktede Kost og Ernæringsforbundet, der støttede hende i sagen. Da den tjenstlige samtale et par dage senere fandt sted, spurgte lederen repræsentanten fra forbundet om reglerne for servering af varm mad. Svaret var, at køkkenet er 110 procent uden skyld. For det første fordi maden var gået over dørtrinnet, for det andet fordi maden var varmet op til de grader, der skal til for at undgå bakteriedannelse.
Den tjenstlige samtale endte med, at lederen indså, at det den manglende procedure var et ledelsesansvar, og hun beklagede sin mangel på besindighed. Kort efter indførte hun en regel om, at varm mad skal køles ned til 75 grader, inden den køres ind til børnene.
Anne Madsen fortæller, at hun senere fik lov til at ‘rase ud’ over for sin leder. Derfor har hun det i dag bedre med hændelsen. Alligevel føler hun, at hun har fået en slags ‘uberettiget klip i kørekortet’.
− Min leder har gjort, hvad hun kunne for at trække den tjenstlige indkaldelse tilbage. Det kan man bare ikke, så i stedet har hun skrevet et referat, så hændelsen ikke kan skade mig senere. Hun har også lovet at hjælpe mig, hvis jeg alligevel en dag får problemer, f.eks. hvis jeg søger nyt job i kommunen og indkaldelsen kommer frem. Jeg ved ikke, om det holder, men jeg har valgt at lægge vreden bag mig og komme videre.
Jobbet får en ny chance
Den lille dreng fik heldigvis ingen mén af ulykken. De pædagogiske kolleger har været meget kede af situationen og chokerede over den tjenstlige samtale, som Anne Madsen selv fortalte dem om. Hun er ærgerlig over at have mistet sin gode kollega, der sagde op på grund af episoden, men selv har hun valgt at give sit arbejde en ny chance.
Anne Madsen var glad for forbundets støtte, mens stormen rasede.
− Forbundet har i allerhøjeste grad været der for mig. Min regionsformand sagde meget tydeligt, at jeg ikke havde ansvaret i den sag. Det har hjulpet mig meget.
Anne Madsen er et opdigtet navn. Annes rigtige navn er kendt af redaktionen.
GUIDE til den tjenstlige samtale
Hvis du bliver indkaldt til en samtale og frygter, at dit job er i spil, skal du kontakte din tillidsrepræsentant. Har du ingen (eller er du selv tillidsrepræsentant), kan du få hjælp hos din regionsformand eller hos Kost og Ernæringsforbundets konsulenter.
Tjenstlig samtale
Hvis lederen har lagt op til en alvorlig samtale og kritik af din arbejdsindsats, er der tale om en tjenstlig samtale.
Er du offentligt ansat, gælder forvaltningsloven. Indkaldelsen skal være skriftlig, du skal vide, hvad samtalen skal handle om, og i øvrigt har du ret til at:
• Få en bisidder med til samtalen.
• Skrive dit synspunkt ind i det notat, der skal udarbejdes fra samtalen og lægges i din personalesag.
• Fremsende dine bemærkninger til sagen, inden der træffes en endelig afgørelse.
Hvis du er privat ansat, gælder de rettigheder, der fremgår af en overenskomst og/eller personalepolitik. Det er derfor vigtigt at undersøge disse forhold.
Hvis samtalen ender i en afskedigelse, og det vurderes, at den er uberettiget eller usaglig, kan den udløse en godtgørelse − forudsat, at du er omfattet af funktionærloven. Det er du, hvis du er ansat på Kost og Ernæringsforbundets overenskomst.
Info:
www.kost.dk/tjenstlig-samtale
www.retsinformation.dk − Bekendtgørelse af forvaltningsloven
www.arbejdsmiljoweb.dk − Når samtalen er nødvendig
Kontakt:
Kontakt din tillidsrepræsentant, regionsformanden eller forhandlingsafdelingen i forbundet.
31 63 66 00
post@kost.dk
GUIDE til et godt arbejdsmiljø i det pædagogiske køkken
Løsninger, der er vedtaget i et samarbejde mellem det kostfaglige og det pædagogiske personale, udgør det bedste grundlag for, at gøre køkkenet til et positivt omdrejningspunkt for institutionens arbejde. Afklar sammen:
- Har vi et fælles ejerskab til vores mad- og måltidspolitik og til værdier og mål − de pædagogiske og de kostfaglige?
- Har vi en klar beskrivelse af, hvad jobbet i køkkenet går ud på, og hvilke forventninger arbejdspladsen har til opgaveløsningen?
- Har vi en klar beskrivelse af, hvordan andres rolle er i forhold til køkkenet, f.eks. børn, pædagogisk personale, forældre og andre?
- Er vores holdninger og værdier omkring maden og køkkenet blevet til i en fælles proces, hvor alle synspunkter og eventuelt modstridende faglige mål er diskuteret?
Info:
Rådene oven for er hentet i guiden ‘Godt arbejdsmiljø i det pædagogiske køkken’.
Guiden er udarbejdet af BFA, branchefællesskabet for Velfærd og Offentlig administration, og er rettet mod ledelsen, MED-udvalget og arbejdsmiljøorganisationen.
Brug guiden som udgangspunkt for en lokal diskussion af køkkenets og køkkenpersonalets rolle og deltagelse i det daglige arbejde.