Ældremad ældrereform årets plejehjem

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

24.02.2025

Udspil til ældrereform giver flere spørgsmål end svar

Regeringens udspil til ældrereform varsler ikke grundlæggende ændringer i madproduktionen til ældre, men besvarer heller ikke spørgsmålet: Hvem skal lave maden?

I dag fremlagde regeringen sit forslag til en ny ældrereform. En ældrereform, der kan få afgørende betydning for både medlemmerne af Kost og Ernæringsforbundet, de kommunale køkkener og de ældre borgere, som hver dag får den mad, der er så vigtig for deres sundhed og trivsel, på plejehjem eller via madservice.

Op til lanceringen af ældrereformen har forbundet derfor arbejdet på at gøre både regeringen og Folketinget opmærksom på kompleksiteten i mad til ældre. Bl.a. var ældreministeren, Mette Kierkgaard, på Kost og Ernæringsforbundets invitation på besøg hos plejehjemmet Hedelund i Esbjerg kort før jul, hvor medlem og ledende økonoma Mona Plougmann Vejlgaard fortalte om de ældres behov ifht. mad og ernæring.

 “Jeg er glad for, at regeringen har lyttet og ikke ser ud til at ændre grundlæggende på, hvordan madproduktionen til ældre organiseres. Men regeringen skal huske, at uden mad og drikke, giver selvbestemmelse og frisættelse ikke et bedre ældreliv. Alt for mange borgere er underernærede i ældreplejen, og mange har brug for særlige kostformer og diæter. Det er kun ernæringsprofessionelle uddannet til, og særligt ernæringsassistenter. Mange af de strukturelle redskaber, man vil indføre på social- og sundhedsområdet, bør overføres til ernæringsassistenterne, hvis man også i fremtiden vil sikre den rette mad til sårbare ældre”, udtaler formand Ghita Parry, der deltager i den store lancering i Fredericia i dag.

Og hun tilføjer: ”Christiansborg mangler altså at svare på: Hvem skal lave maden. Det glæder vi os til at få svar på”.

Udspillet om ældrereformen er beskrevet i meget overordnede vendinger, og det er derfor ikke klart, hvordan det skal udmøntes i virkeligheden – og dermed heller ikke, hvordan forbundets medlemmer kommer til at mærke forandringerne i hverdagen. Næste skridt er formentlig, at udspillet skal forhandles på plads og vedtages i Folketinget. Det er forventningen, at loven kan træde i kraft 1. juli 2025.

Hovedpunkter i regeringens udspil

  • Formålet med udspillet er bl.a., at ældre skal have større selvbestemmelse i hverdagen, og at de skal modtage deres hjælp i form af helhedspleje, hvor plejemedarbejderne arbejder i tværfaglige teams. Der er lagt op til, at kommunerne kan etablere såkaldte lokalplejehjem, som er offentlige plejehjem med bestyrelser, som kendes fra det private område.  Der er dog intet krav om, at kommunerne skal oprette den nye type plejehjem. Ligeledes opruster regeringen i forhold social- og sundhedsmedarbejderne.
  • Det står dog klart i udspillet, at madservice ikke bliver omfattet af kravet om, at en leverandør skal kunne levere alle dele af hjælpen til borgerne, som fx rengøring, praktisk hjælp, personlig pleje mm. Samtidig vil der stadig være krav om minimum to leverandører af madservice eller tilbud om fritvalgsbeviser.
  • Der er ikke beskrevet ændringer i ældrereformen i forhold til den mad, der tilbydes ældre i dag. Det er positivt, for mad til sårbare ældre er ekstremt komplekst med mange myndighedsanbefalinger, der skal følges fsva forskellige behov hos sårbare ældre.
  • Ældrereformen vil mindske bureaukrati og dokumentationskrav, men det er uklart, om det vil få betydning for dokumentation af ernæring i fx de kommunale døgnrytmeplaner. Denne dokumentation er vigtig, fordi den understøtter ernæringsarbejdet og sikrer overdragelse af viden mellem faggrupper og vagtlag. I forhold til dokumentationskrav på sundhedsområdet afventes Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger senere på året. Dette vil kunne få betydning for dokumentation af ernæringsindsatser på sundhedsområdet.
  • Der skal ske en forenkling af visitationen på ældreområdet, og det er ikke tydeligt, om det får betydning for visitation til madservice, og dermed for hvordan borgere indplaceres i den rette kostform/diæt. Proceskrav om kvalitetsstandarder i kommunerne fjernes, og det er uklart, hvilken betydning, det har for beskrivelse af de faglige krav til mad på plejehjem og i madservice.
  • Der skal laves om på den måde, der bliver ført tilsyn med ældreplejen på. Regeringen vil nedlægge de 98 kommunale ældretilsyn og det statslige ældretilsyn og i stedet erstatte det med en ny model, hvor alle tilsyn på en institution afvikles samme dag. 
Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.