Uden mad og drikke dur en ældrelov ikke

Af Ghita Parry, formand, Kost og Ernæringsforbundet

En af del af motivationen for en ny ældrelov er at give bedre plads til faglighederne, har det lydt fra ældreminister Astrid Krag (S). Derfor bliver jeg både bekymret og frustreret, når det ernæringsprofessionelle fagområde ikke er en del af den nye rapport om fremtidens ældrepleje. F.eks. bliver madservice udelukkende nævnt som noget, der måske slet ikke skal høre hjemme i det offentlige, men kan overlades til det private marked. Det er mildt sagt uambitiøst.

Det får de røde lamper til at lyse hos mig. For uanset hvem, der leverer den, så ligger ansvaret for ældres mad hos kommunen. Og maden skal produceres af ernæringsprofessionelle og efter gældende anbefalinger fra myndighederne. Uanset leverandørens tilhørsforhold – offentligt eller privat – er det afgørende, at der holdes fast i, at mad til ældre ikke er ’takeaway a la mormor’. For madservice dækker over mad til ældre, der har brug for, at den bliver tilberedt på en særlig måde, og at den tager højde for f.eks. synkebesvær og underernæring. Dette ansvar for er og skal forblive et myndighedsansvar.

For ernæring er fuldstændig afgørende, når vi rammer seniorårene. Jo mere sårbar en ældre borger er, jo større bliver kompleksiteten i den hjælp og mad, der er behov for. Mad tjener både som forebyggelse af sygdom, opretholdelse af et godt helbred, som en del af rehabilitering af svækkede ældre og som en væsentlig opmuntring i de ældres hverdag.

Det er derfor bekymrende, at den store og livsvigtige indsats, som de ernæringsprofessionelle leverer hver dag, ikke er en del af rapportens beskrivelser. For den del går tabt, hvis man ikke tænker ernæring ind i en ny ældrelov, og så risikerer man at stå tilbage med underernærede ældre, der har gentagende indlæggelser.

I rapporten fremhæver man vigtigheden af, at den praktiske hjælp skal ydes af medarbejdere, der har kompetencer til at observere på de ældre generelle tilstand. Hvorfor følger man ikke selv den pointe til dørs i anbefalingerne?

Kræver faglighed

På ernæringsområdet er det bydende nødvendigt, at de rette medarbejdere har opmærksomhed på, om den ældre har behov for en ernæringsindsats. Opdager vi problemer med den ældres ernæringstilstand for sent, kan det være meget svært at hjælpe efterfølgende. Utilsigtet vægttab kan resultere i nedsat livskvalitet, sygdom, indlæggelse, genindlæggelse og i værste fald for tidlig død.

Men det kræver den rette faglighed at lykkes med en tidlig opsporing, og jeg frygter derfor, at væsentlige faglige observationer går tabt for ældre, der kun modtager praktisk hjælp i hjemmet.

Politikerne bør derfor sikre, at en ny ældrelov indeholder de nødvendige rammer og garantier for kvaliteten i fremtidens ældremad og madservice. Det kræver, at det er ernæringsprofessionelle, der står for maden, og at den overholder faglige standarder. Ellers går det ud over den enkelte ældre, og det belaster vores i forvejen trængte sundhedssystem.

Med andre ord: Uden mad og drikke, dur en ny ældrelov ikke.

Se indlægget på Sundhedsmonitor her