Uddannelsesreformen tager form

Flere skal have lyst til at vælge professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i pressemeddelelsen om aftalen om reform af uddannelserne, som faldt på plads den 26. marts 2025. 

Aftalen sigter blandt andet på at løfte kvaliteten på professionsbacheloruddannelserne og på at styrke koblingen til praksis. Reformen indebærer blandt andet: 

• Flere undervisningstimer, mere vejledning og feedback samt mere simulationsundervisning.  

• Adgangskravene til professionsbachelor - og erhvervsakademiuddannelserne vil ikke blive sænket 

• Bachelorprojektet erstattes af en kortere, mere praksisrettet professionsfaglig bacheloreksamen. 

• Forkortelse med 15 ECTS – bl.a. som følge af det afkortede bachelorprojekt. 

• Særskilt kvalitetsløft til de velfærds- og sundhedsrettede uddannelser, herunder også professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed (PBES). 

• En række uddannelser, heriblandt PBES, får hævet undervisningstaksten. 

• Større fleksibilitet mellem de sundhedsfaglige uddannelser, så sporskifte bliver nemmere.  

• Bedre koordinering og prioritering af efter- og videreuddannelse på sundhedsområdet, herunder både specialuddannelser og uddannelser udbudt af professionshøjskolerne. 

Formand for Kost og Ernæringsforbundet, Ghita Parry, er overordnet positiv overfor reformen. Hun glæder sig særligt over styrkelsen af sundhedsuddannelserne og PBES-uddannelsen og noterer sig også, at efter og videreuddannelsesmulighederne bliver bedre. 

-Der er lagt op til, at der skal være adgang til gratis efter- og videreuddannelse. På sigt med fleksible muligheder for at vælge mellem fuldtidsstudie med SU eller deltidsstudie ved siden af arbejdet. Vi følger spændt med i, hvilke uddannelser, der vil blive udbudt, og jeg hepper på, at der også kommer efteruddannelsesmuligheder for ernæringsprofessionelle, siger Ghita Parry.  

Praktikken bliver forbedret
Formand for Fagligt selskab af Kliniske Diætister, Mette Theil, glæder sig også over reformen og hæfter sig bl.a. ved, at praktikken bliver bedre. 

- Jeg er rigtig tilfreds med, at der bliver mere og bedre støtte og vejledning under de studerendes kliniske praktik. Det er vigtigt med en stærk praktiktid, så de studerende får en fagidentitet og møder de mennesker, de skal arbejde med og for, siger Mette Theil. 

Men der er også elementer i aftalen, som Kost og Ernæringsforbundet gerne havde været foruden. Finansieringen af de positive tiltag kommer bl.a. fra en forkortelse af professionsbacheloruddannelserne. 

- Det har vi advaret og kæmpet imod. Så det er selvfølgelig ærgerligt. Men når det er sagt, så glæder jeg mig over, at den indsats vi sammen med resten af fagbevægelsen har gjort for at forhindre forkortelsen trods alt, har betydet en mindre forkortelse end der først var spillet ud, siger Ghita Parry. 

Aftalen træder i kraft fra og med sommeroptaget 2026 med undtagelse af pædagoguddannelsen og sundhedsuddannelserne, hvor ikrafttrædelsestidspunktet er sommeroptaget 2027. Der er lagt op til, at arbejdsmarkedets parter, heriblandt Kost og Ernæringsforbundet, skal høres, når aftalen skal implementeres.  

Læs hele aftaleteksten her