Trepartsaftale er landet

Forhandlingerne forud for trepartsaftalen har været hårde, og præmisserne har været skæve fra start, mener Kost og Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry.  

Hun understreger, at det samtidig er en historisk aftale, hvor der har været afsat 6,8 milliarder til en ekstraordinært løft af lønnen i den offentlige sektor.  

Men i den netop indgåede aftale mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne får kun godt en fjerdedel af de offentligt ansatte del i lønløftet. Dermed udelades faggrupper, herunder ernæringsprofessionelle, der i lige så høj grad udfører opgaver, der er uundværlige for at velfærdstilbudene hænger sammen.  

- Desværre blev det, som jeg og mange andre forbund længe har frygtet. Lønløftet kommer til at tilfalde de få grupper, regeringen har udset sig. Jeg under vores kolleger blandt pædagoger, sygeplejersker, SOSU-assistenter og fængselsbetjente en bedre løn, men vi er mange flere, der bidrager til velfærdssamfundet og passer på danskerne, siger Ghita Parry.  

Udgangspunktet for lønløftet handlede om at rette op på den historiske uligeløn til de såkaldte “kvindefag” og løse rekrutteringsudfordringerne i den offentlige sektor. Lønstrukturkomitéen skulle give os og politikerne et sagligt udgangspunkt, der sort på hvidt kunne vise, hvilke faggrupper i den offentlige sektor der havde et lønefterslæb sammenlignet med andre faggrupper. Lønstrukturkomitéens rapport viste, at ernæringsprofessionelle var den faglærte gruppe, der havde det største lønefterslæb, mens mange andre grupper også lå langt under gennemsnittet. 

- Hele grundlaget for trepartsforhandlingerne peger på, at mange flere har fortjent et lønløft for at imødekomme samfundsudfordringen om manglen på arbejdskraft. Men regeringens har ignoreret dette og kun haft et fåtal af faggrupper for øje i forhandlingerne. Det er vores kolleger vel undt, men det viser, at regeringen har en skæv opfattelse af, hvilke faggrupper, der udgør vores velfærdssamfund, siger Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet 

- Vi er mere end en halv million offentligt ansatte, der ikke får del i regeringens såkaldte lønløft. Regeringens planer om at løse rekrutteringsproblemer og uligeløn med lønløftet er forsvundet som dug for solen, siger Ghita Parry. 

Lønløftet er dog ikke en gratis omgang for dem, der får del i regeringens penge: flere skal arbejde fuldtid, flere skal tage længere vagter og flere skal arbejde på skæve tidspunkter, ligesom seniordagene er blevet forringet for de udvalgte grupper, så de træder i kraft 10 år inden pensionsalderen. Samtidig betyder aftalen også, at der sker generelle ændringer af den måde man forhandler overenskomster på de kommende år. Både hvad angår sammenkædning – altså hvordan vi stemmer – og hvor meget der skal gå til lokal løn.   

- Sådan er det at være med i et solidarisk fællesskab, og det kan ikke være anderledes. Den solidaritet, størstedelen af fagbevægelsen har udvist i forhandlingerne, vil jeg insistere på også skal gælde, når vi lige om lidt begynder de konkrete forhandlinger om OK24, siger Ghita Parry.