Sundhed
Fagblad 3, 2021

Pia Melander Guilbert [ TEKST ] iStock [ FOTO ]

Sundhedsprofessionelle skal nedbryde tabu og dokumentere erfaring

Overvægt: I Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om tilbud om livsstilsintervention til børn og voksne med svær overvægt lægger man vægt på, hvilke professioner der skal i spil for at sikre kvaliteten i tilbuddene, lyder argumentet.

Hver sjette voksne dansker har en BMI over 30, svarende til svært overvægtig. I Danmark har vi i mange år haft fokus på forebyggelse, og allerede da forebyggelsespakken kom i 2013, efterspurgte kommunerne anbefalinger til behandling.

− Der har været stor forskel på mulighederne for at få et tilbud om livsstilsintervention ved svær overvægt i de enkelte kommuner. Da der samtidig ikke fandtes anbefalinger for sådanne tilbud, nedsatte vi i 2017 en arbejdsgruppe, der skulle afdække den eksisterende evidens, baseret på nyeste forskning, og udarbejde anbefalinger, der kunne bidrage til en mere ensartet kvalitet af tilbuddene, forklarer chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Tatjana Hejgaard, som har ledet processen omkring anbefalingerne. 

Det har været en lang, men nødvendig proces, synes hun:

−  Overvægt har i mange år været tabu, og det har fyldt meget, hvordan anbefalingerne kunne føres ud i virkeligheden uden at bidrage til den stigmatisering, der allerede er. Jeg fornemmer, at tiden nu er mere moden til at tale om overvægt. Medierne taler om det, kommunerne taler om det, og jeg håber, at det vil gøre det nemmere for borgere med svær overvægt også selv at komme på banen. Mange vil gerne have hjælp, men har svært ved at række ud.

Betyder det, at der kommer mindre fokus på forebyggelse, når nu anbefalingerne kun handler om behandling?

− Nej! Forebyggelse er stadig meget vigtigt. Der skal være fokus på både forebyggelse, tilbud om livsstilsintervention og behandling. Der skal være tilbud til dem, der gerne vil have det, men enhver skal også vide, at det er muligt at takke nej.

Længere forløb og mere viden om langsigtede løsninger

Det er ikke nødvendigvis vægttab i sig selv, der skal være målet, understreger Tatjana Hejgaard:

− Det er vigtigt at finde ind til, hvad borgeren gerne vil opnå. For nogle er det vægttab, for andre er det sundere vaner, måske at kunne gå en tur, sove bedre eller have færre smerter i knæet. Som sundhedsprofessionel er det vigtigt at være realistisk omkring, hvad der er muligt. Et lille vægttab kan også være godt. Vi taler måske om fem til ti procent, og det skal gøres klart, at de nye vaner formentligt er nogle, borgeren skal have resten af sit liv.

− Møder man derimod voksne med spiseforstyrrelser, typisk persisterende overspisning (Binge Eating Disorder), er det den sundhedsprofessionelles opgave at få dem henvist videre, da de skal have et andet tilbud.

Hvad er det for en evidens, medlemmer af Kost og Ernæringsforbundet kan være med til at skaffe?

− Kendetegnet for den litteratur, der er på området, er, at der mangler mere detaljeret og konkret viden, om blandt andet om hvilke kostråd der også virker på den lange bane. Kan vi komme det nærmere end De officielle Kostråd? Og hvad skal man have særligt fokus på? Måske kan vi også lære mere om den optimale vejledningsform, og hvad der kan øge “compliance” (efterlevelse af retningslinjer, red.), påpeger Tatjana Hejgaard:

− Mit håb er, at kliniske diætister og professionsbachelorer i ernæring og sundhed samt andre ernæringsprofessionelle vil påtage sig opgaven med at dokumentere resultaterne af de indsatser, de sætter i gang, og at der vil komme nogle mere eksplicitte kostråd ud af de erfaringer, man gør sig.

− I arbejdet med at dokumentere er det selvfølgelig vigtigt, at der er et vist antal deltagere i hvert tilbud. I kommuner, der har få borgere med overvægt, er det oplagt at gå sammen med andre kommuner − både så borgeren kan være sammen med andre ligestillede, og så der er tyngde i dokumentationen.

Hvad er dine bud på, hvordan anbefalingerne kan udvikles fremadrettet?

− Ud over mere specifikke kostråd ved svær overvægt kunne det være interessant at få foldet det psykologiske aspekt mere ud. Her taler vi ikke om borgere med spiseforstyrrelser, men om for eksempel det at spise med sine følelser, at arbejde med at mærke sult og mæthed. Hvordan kan man blive mere bevidst om det?

− Der mangler litteratur om livsstilsinterventioner ved svær overvægt og de psykologiske aspekter. Det parameter er relevant at få afdækket. Jeg ved, at der er kommuner, som allerede har mere specialiserede tilbud, hvor psykologhjælp indgår, hvis borgeren efter et stykke tid ikke har oplevet resultater af det generelle, indledende tilbud.

− Og så er det vigtigt, at forskningen omfatter flere, længerevarende interventioner med langt followup. Vi anbefaler et år. Det tager tid at lægge sin livsstil om. Børn skal for eksempel vokse sig ud af deres overvægt. Vi skal have mere viden om, hvad der virker på den lange bane.

Nedbryd tabu

Begrebet “opsporing”, der indgår flere gange i rapporten, har været meget omdiskuteret, fordi nogle eksperter mener, at det bidrager til stigmatisering.  Tatjana Hejgaard håber, at de sundhedsprofessionelles faglige viden vil være med til at reducere stigmatiseringen.

− Via uddannelse og baggrund er sundhedsprofessionelle godt klædt på til at se, om overvægt er et emne, der kan bringes på banen i samtalen med den enkelte.

Man skal forsøge at nedbryde tabu, gøre det legalt at tale om overvægt og huske, at enhver har ret til at afvise et tilbud om livsstilsintervention ved svær overvægt, mener hun:

− Det er vigtigt, at vi giver dem, der lever med svær overvægt, en stemme og lytter til dem. At ændre på de eksisterende normer er svært. Medierne bruger for eksempel ofte et billede af en krop, hvor man bare ser en stor mave, og så er det overvægt. Nej! Det er vigtigt at vise det hele menneske og de relationer, det indgår i. Vi skal huske, at alle er forskellige.

Hvordan kan man måle effekten af anbefalingerne?

− Den kan man kun måle indirekte. Det er kommunen selv, der prioriterer, hvor mange ressourcer de vil sætte af til deres tilbud, og i hvor høj grad de vil følge anbefalingerne.

Hvor mange borgere er efter jeres vurdering gået forgæves?

− Det har vi ikke tal på. Men vi ved, at der er kommuner, der slet ikke har haft tilbud om livsstilsinterventioner ved svær overvægt, især til voksne. Med jævne mellemrum er der borgere, som ringer og spørger − er det virkelig meningen, at jeg skal skifte kommune for at få hjælp?

Hvorfor har man valgt at bruge specifikke professionsbetegnelser i anbefalingerne?

− Det er en del af det at sikre kvaliteten i tilbuddet, at man har fokus på, hvilke kompetencer der skal være til stede, når det for eksempel gælder kosten. Evidensen viser, at det er vigtigt at være specifik om, hvad man skal have af kompetencer for at kunne løse denne her opgave. Det kræver et vist niveau af viden og indsigt at vejlede omkring svær overvægt, som er en meget kompleks tilstand.

Opsporing bør ikke være en del af de nye anbefalinger, og ressourcerne er spildt, da de fleste
tager på igen efter endt behandling, har det lydt i kritikken af de nye anbefalinger. Alligevel mener
Jens Meldgaard Bruun, leder af Nationalt Center for Overvægt, at anbefalingerne er et fint skridt i den rigtige retning.

Repræsentanten for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) udvandrede i protest fra den arbejdsgruppe, der står bag Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for behandling af overvægt. Siden har også andre fagpersoner kritiseret udkastet til anbefalingerne for at fokusere for meget på opsporing og vægttab. Holdningen var, at retningslinjerne kun ville øge den stigmatisering, der i forvejen er omkring overvægt.

Klinisk professor og overlæge Jens Meldgaard Bruun fra Nationalt Center for Overvægt var med i arbejdsgruppen, og han er af en anden holdning.

− Jeg synes med fordel, man kunne have brugt et andet ord end “opsporing”, for eksempel “have fokus på” eller “rette opmærksomhed mod”. Men jeg forstår tanken bag ordet, hvor DSAM læser det meget konkret. Jeg mener også sagtens, man som fagperson kan italesætte svær overvægt over for patienten uden at øge stigmatiseringen. Det er vi nødt til at gøre.

Man glemmer de 20 procent, det lykkes for

I Danmark tænker vi typisk, at svær overvægt er den enkeltes egen skyld, og at man bare kan gøre noget ved det, understreger Jens Meldgaard Bruun. Når et vægttab så ikke lykkes, mener vi, at det skyldes “dovenskab”. Det tænker den, der lever med overvægten, desværre også selv.

− Kort sagt er det et udtryk for uvidenhed. Svær overvægt handler først og fremmest om gener. Selvfølgelig skal man også selv gøre noget, men individet kan ikke klare det alene. Det skal vi have italesat som samfund, også politisk.

Alle studier viser, at cirka 80 procent af patienterne tager det hele eller mere på igen, når behandlingen er slut. Det får nogle til at konkludere, at det er spild at afsætte ressourcer til behandling.

− Men så glemmer man jo de 20 procent, hvor det lykkes at bibeholde vægttabet, konstaterer Jens Meldgaard Bruun:

−  Men jeg synes også, det vidner om, hvor meget det her kræver. Som sundhedsprofessionelle er vi nødt til at være ærlige over for patienten og sige, det er ikke sikkert, det her lykkes, og hvis du begynder at tage på igen, er det ikke et nederlag.

Opfølgningen bør fortsætte i længere tid, mener han:

− Sætter vi nogen i behandling for svær overvægt, får de desværre ofte lov til at passe sig selv, når behandlingen er gennemført. Har en patient højt blodtryk, sender vi ham jo heller ikke bare hjem med en recept på tabletter. Nej, vi laver en ny aftale, hvor patienten får målt sit blodtryk igen, og går det godt, kan der blive længere mellem konsultationerne. Mennesker med svær overvægt bør tilses på samme måde, måske resten af deres liv.

Professionsbetegnelser sikrer ambitioner

Netop fordi svær overvægt er en kronisk tilstand, kræver det, at den sundhedsprofessionelle taler ærligt med patienten om, hvad der er realistisk, mener Jens Meldgaard Bruun. Derfor er det også meget vigtigt, at den sundhedsprofessionelle har et vist fagligt niveau.

− Inden anbefalingerne kom, ville nogle kommuner måske henvise til en kostvejleder. Og det er jo ikke en beskyttet titel. Jeg har insisteret på at bruge specifikke professionsbetegnelser i anbefalingerne. Patienten fortjener at sidde over for en person med ambitioner og viden på området.

 

Sundhed

Aarhus vil tilbyde alle skoleelever et varmt måltid

Skolemad: Børn skal kunne få et nærende måltid på alle folkeskoler i Aarhus. Derfor er byrådet i gang med at bygge 16 produktionskøkkener på skoler fr
Sundhed

Corona er en skygge på studietiden

Det seneste år har påvirket alles hverdag. For de studerende har det ikke bare været dagligdagen, der er blevet hårdt ramt. Tanker om fremtiden er ogs
Sundhed

Dyrt at nægte medarbejder fratrædelsesgodtgørelse

Ændringer i ansættelsesforholdet: Udsigten til fem gange så lang transporttid fik den mangeårige med- arbejder Bettina Sidor til at trække i bremsen,
Se alle

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk