Sundhed skal serveres anderledes

I Hvidovre Kommunes Sundhedscenter vil de gerne se flere mænd.

− Som en del af vores nye sundhedspolitik om at skabe lige ret til sundhed for alle, kunne vi godt tænke os at møde flere af de mænd, der er i risikogruppen, når det kommer til livsstilsrelaterede sygdomme, forklarer Mads Schjønning.

Som klinisk diætist i kommunens sundhedscenter arbejder han med diabetes-, cancer-, demens- og KOL-patienter, som er blevet henvist af egen læge eller hospitalet. Tilgangen er forebyggende og rehabiliterende ud fra en holistisk tankegang.

Og hvad man gør man så, når det mest er kvinderne, der benytter sig af de eksisterende tilbud?

Ja, i Hvidovre Kommune besluttede de, der arbejder med forebyggelse, at de i år ville deltage i den landsdækkende og internationale begivenhed Men’s Health Week (MHW). Formålet med den er nemlig at sætte mænds sundhed på dagsordenen og ændre en kedelig statistik: Danske mænd lever mellem tre og 13 år kortere end danske kvinder. De har sværere ved at følge kostrådene og bliver oftere ramt af alvorlig sygdom.

Mænd skubber problemerne væk

Første gang, MHW løb af stablen i Danmark, var i 2004.

− Vi stod inde på Rådhuspladsen og ville gerne måle danske mænds blodtryk, men de eneste, der kom forbi, var nogle italienske turister, fortæller formand Svend Aage Madsen grinende. Svend Aage Madsen er også forskningsleder på Rigshospitalet, og han har et bud på, hvorfor kvinder klarer sig bedre end mænd, når det handler om sundhed:

− Mænd har historisk set haft nogle andre funktioner. Deres arbejde har primært været fysisk, så de har ikke behøvet at passe på for eksempel overvægt. Samtidig har det været en fordel for dem at skubbe problemerne væk og ikke forholde sig for meget til det, de føler og mærker. Kvinder har gået hjemme, passet børn og været mere optagede af, hvordan det nu gik med det hele.

SÅ flot at han kan spise seks halve

Selvom kønsrollerne på mange måder er mere lige i dag, hænger nogle af fortidens strukturer stadig fast, pointerer Svend Aage Madsen.

− Slå op i et hvilket som helst dameblad, og der vil være artikler om livsstil og sundhed. Det finder du altså ikke meget af i Motor eller Alt om Data. Der er en lang række forhold, som stadig er knyttet til køn, og jeg tror ikke, det handler om biologi, men om vaner. For eksempel har vi også altid syntes, det var flot, hvis en dreng kunne spise seks halve til frokost.

Siden Svend Aage Madsen og de øvrige medlemmer af Forum for Mænds Sundhed stillede sig op på Rådhuspladsen i 2004, er der dog sket rigtig meget. Kommuner, medier og litteratur er de seneste år begyndt at fokusere meget mere på mænds sundhed. Og i det seneste finanslovsforslag omhandlede et punkt ‘ensomme mænd’.

Hvad skal der til for at ændre mænds sundhedsadfærd?

− Man skal i hvert fald ikke tale om sundhed. Mænd vil gerne være sunde uden at gå og tænke over det, konstaterer Svend Aage Madsen og tilføjer, at projekter, der handler om at gøre noget i fællesskab med andre mænd, har vist sig at være en stor succes.

Død et par gange

Årets tema for Men’s Health Week var fællesskaber og naturen. I Hvidovre Kommune konkretiserede det sig blandt andet som en cykeltur på tyve kilometer, militærbane, bålmad, rulleskøjteskydning og aktiviteten ‘Mænd og motorer’, hvor motorcyklerne var bugseret op i sundhedscentret, og amerikanerbilerne stod på parkeringspladsen.

Der var også foredrag af Den Skaldede Kok, Carsten Olsen, som fortalte om sit liv og sin sundhedsrejse.

− Han har vejet 140 kilo, drukket for meget og faktisk været død et par gange, inden han lagde sin livsstil om. Forklaringen på, hvorfor det havde været så svært, var ifølge ham selv, at han var mand, fortæller Mads Schjønning, som vurderer, at deltagelsen i Men’s Health Week var en succes:

− Vi mødte omkring 70 af de mænd, vi normalt ikke er i kontakt med. Mænd med flotte store maver og tatoveringer kom op og fik lavet et servicetjek af deres helbred.

Ikke det sunde versus det gode

Både sundhedskampagner og måden, sundhedspersonalet kommunikerer på, skal tænkes anderledes, når det kommer til mænd, fastslår Svend Aage Madsen.

− Forum for Mænds Sundhed underviser året rundt i, hvordan sundhedspersonalet kan blive bedre til at kommunikere med mænd. Vi har efterhånden haft 3-400 læger igennem og endnu flere sygeplejersker.

Når en mand går til lægen, oplever han ofte, at han ikke får sagt det, han gerne ville, fordi der ikke er tid nok, siger Svend Aage Madsen:

− Er man ikke vant til at forholde sig til det, man mærker i sin krop, kan det være svært at sætte ord på. En typisk situation er, at manden siger, han gerne vil have en undersøgelse. Når han så ikke kan forklare, hvorfor, siger lægen: “Du skal jo ikke komme her, hvis du ikke er syg”. Og manden tænker så: “Det er jo lægen, der ved, om jeg er syg”. Læger skal være bedre til at spørge: “Bliver du forpustet, når du går op ad trapper?”, “Skal du op at tisse om natten?”

Hvad kosten angår, er det vigtigt at tage udgangspunkt i det, mænd godt kan lide, så det ikke bliver det sunde versus det gode. Mandefællesskaber og let tilgængelige tiltag giver de bedste resultater, pointerer Svend Aage Madsen:

− Det skal foregå på arbejdspladsen eller tæt på bopælen og sammen med andre mænd.

Mød mænd i øjenhøjde

Under Mens Health Week kunne Hvidovres mænd få lavet sundhedstjek i borgerservice og på genbrugspladsen. Kommunen havde trykt 200 plakater og 4.000 postkort, og der blev annonceret i Hvidovreavisen, på Forældreintra, gennem sundhedsplejen, introer på kommunens skærme og sociale medier. Især det sidste havde stor effekt.

En af de erfaringer, kommunen har taget med fra begivenheden, er:

− Mange mænd bliver skræmt ved tanken om at skulle ind i et klinisk, hvidt lokale, hvor der står en diætist parat med målebånd og vægt og beder dem sætte ord på deres tanker om sundhed. Det er ikke fordi, mænd ikke bekymrer sig om deres helbred, men der skal ske noget andet, og det er vigtigt at være i øjenhøjde. Mens vi gik rundt og sparkede lidt til nogle dæk, havde de nemmere ved at sige “Nå, men det blodtryk var forresten lidt højt”, siger Mads Schjønning.

Tror du så, at mændene nu bliver bedre til at komme til jer?

− Det er svært at sige, men hvis vi kan forhindre bare to af de borgere, vi mødte, i at få en blodprop, så er det godt. Jeg oplevede, at mændene pludselig turde vise åbenhed og sårbarhed, og jeg håber, at de husker, at ham Mads ikke er så slem, hvis de skulle blive henvist, svarer Mads Schjønning og konkluder:

− Missionen lykkedes, men der er stadig meget, vi skal være nysgerrige omkring i vores kommunikation om sundhed til mænd.

Sjovt at være sund sammen

På Fars Køkkenskole lærer mænd at lave nemme, sunde og lækre retter sammen med deres børn. Udgangspunktet er at gøre noget anderledes for mænds sundhed og samtidig give børn gode vaner fra start, men succesen har vist sig også at styrke relationer, både mellem mændene på kurset og mellem far og barn.

Mænd bliver oftere ramt af kostrelaterede livsstilssygdomme end kvinder. Det gælder især de mænd, der har den korteste uddannelsesbaggrund. Så hvad gør man, hvis man gerne vil ændre mændenes livsstil og lave en aktivitet, der henvender sig til alle mænd på tværs af socialklasse. Det var udfordringen for teamet bag Fars Køkkenskole, som alle har en baggrund inden for kost, ernæring og sundhed − og undervisning.

Svaret blev et madlavningskursus, hvor fædre og børn en gang om måneden over fem måneder lærer at lave nemme, sunde og lækre retter sammen.

− Fars Køkkenskole startede i Vallensbæk Kommune i 2012. Siden har over 30 kommuner deltaget i projektet. Det betyder, at mange kommuner har fået en startpakke og uddannelse af lokale undervisere, fortæller Lotte Ernst, der er kandidat i Human Ernæring og projektleder i Hello Kitchen, der står bag Fars Køkkenskole.

Relationer mellem mænd

I en undersøgelse fra 2019, lavet blandt fædrene på køkkenskolen, fortæller 79 procent, at de har fået nye venner på kurset, og 88 procent mener, at kurset har fået dem til at knytte bånd til deres børn på en ny måde.

− Oftest er det kvinden, der står i køkkenet. Samtidig er det forbløffende få børn, der deltager i madlavningen derhjemme. Sundhedsadfærd grundlagt i barndommen har indflydelse på vores vaner senere i livet, derfor besluttede vi at gå efter at ramme begge målgrupper og skabe læring gennem leg i en hyggelig og uformel tone. Vi taler ikke sundhed for meget op, men giver fædre og børn viden om madvarer og en oplevelse af, at sund mad kan være sjovt at lave og smage godt, forklarer Lotte Ernst.

Fars store maddag

Under Men’s Health Week holder Fars Køkkenskole ‘Fars Store Maddag’, hvor kommuner, foreninger og virksomheder inviteres til at deltage. Og som en af de fædre, der har deltaget på Fars Køkkenskole siger:

− Jeg synes, jargonen er anderledes, når det er knejter eller mænd, der render rundt oppe i køkkenet. Man er måske lidt mere lige, og der er ikke nogen, der skal kloge sig over for hinanden. Det kunne måske godt ske, hvis der var en kone med i køkkenet.