Sukker til grænsen

Undersøgelser viser, at danskerne er verdensmestre i slikindkøb. Vi køber i gennemsnit knap syv kilo om året. Hertil kommer ca. seks kilo chokolade. Det er mere end dobbelt så meget som italienernes forbrug. Når indkøb af slik, chokolade, kage, is, snacks, desserter og snackbarer bliver lagt sammen, køber danskerne i snit 35 kilo søde sager og 127 liter søde drikke om året.

− Hvis man omregner den mængde søde sager, som danskerne indtager, til kalorier, får vi cirka 20 procent af vores energiindtag dækket af søde sager og søde drikke. Vi har beregnet, at der maksimalt er plads til 5 procent i en sund kost, og derfor skal vi skære ned, understreger Anja Pia Biltoft-Jensen, der er cand.scient. i human ernæring og seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, sidder i Forskningsgruppen for Ernæring, Bæredygtighed og Sundhedsfremme og har i en lang årrække forsket og været med til at undersøge danskernes kostvaner og fysiske aktivitet.

Ifølge forskeren er det ikke bare et problem i forhold til overvægt og tandsundhed:

− Når vi får mange søde sager og søde drikke, risikerer vi at få mere energi, end vi har behov for. Søde sager og især søde drikke giver ikke den samme mættende effekt per kalorie som sund og næringsrig mad. Det snyder vores appetit, siger Anja Pia Biltoft-Jensen.

Årsagen til det store indtag af slik og chokolade skal ifølge Anja Pia Biltoft-Jensen findes flere steder.

− Først og fremmest er det blevet en stor del af vores hyggekultur. I Danmark forbinder vi søde sager med hygge og samvær. Det er en måde at vise omsorg på, fortæller Anja Pia Biltoft-Jensen.

Derudover lever vi i en kultur, hvor det ikke nødvendigvis er socialt acceptabelt at sige “nej tak” til et stykke kage.

− Fordi vi tillægger søde sager en følelsesmæssig værdi og en form for omsorgssprog, så bliver det at sige “nej tak” en svær handling, lyder det fra seniorforskeren. 

I takt med stigende velstand, øget tilgængelighed og en særligt sød hyggekultur, har vi ifølge Anja Pia Biltoft-Jensen mistet fornemmelsen af, hvornår og hvor meget af det søde vi bør indtage.

− Når det sniger sig ind i hverdagen, og der ryger myslibarer, mælkenitter og kiks i vores børns madkasser, saftevand i deres drikkedunke, og vi begynder at spise slik og drikke sodavand flere gange om ugen og i større mængder, handler det hverken om dovenskab eller manglende vilje. Grundlæggende handler det om kultur, vaner og manglende bevidsthed om problemet, siger hun og fortsætter:

− Forældre til børn i indskolingsalderen ved jo godt, hvad der er sundt og usundt, men vi har mistet fornemmelsen af, hvor meget vores børn − og vi selv inklusive − rent faktisk bør få i løbet af en uge. For de mindste børn i fire-seksårsalderen er der kun plads til meget lidt − svarende til fire små portioner a 450 kj, heraf maks. en portion søde drikke svarende til 25 cl, siger hun og tilføjer:

Den gode nyhed er ifølge Anja Pia Biltoft-Jensen, at oplysningen bliver mødt med interesse:

− Vi har eksempler på, at forældre er glade for at få den her viden om, hvor meget der rent faktisk er plads til. Og meget tyder på, at de har manglet en form for rettesnor eller bevidstgørelse af, hvor meget, der er for meget, påpeger hun.

Læs mere om danskernes sukkerindtag i Appetit 1, 2024