Ghita Parry taler ved TR-træf 23

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

19.09.2023

Stort engagement ved årets TR-træf

Kost og Ernæringsforbundets tillidsvalgte har diskuteret rekrutteringskrise, trepartsforhandlinger og meget andet ved årets TR-træf

Godt 100 tillidsvalgte fra hele landet har været samlet til det årlige TR-træf i Kost og Ernæringsforbundet.

Træffet kommer på et tidspunkt, hvor der er masser af diskussion af, hvilke grupper som skal have del i de velfærdsmilliarder, regeringen har meldt ud skal fordeles. Engagementet var stort under diskussionen af blandt andet statsministerens udtalelser.

 

TR træf 23

"Det er en kæmpe fornøjelse at mærke det store engagement fra vores tillidsvalgte. Jeg ved, at tillidsrepræsentanterne knokler og gør en stor forskel for kollegerne ud på arbejdspladserne. Og de er virkelig engagerede i de aktuelle udfordringer, vi står med. For eksempel rekrutteringsudfordringen. Men jeg skal da lige hilse og sige, at vi alle som en, er meget engagerede i fordelingen af velfærdsmilliarderne, som bliver diskuteret lige nu", fortæller formand Ghita Parry fra TR-træffet i Middelfart. 

Tr træf 23

De fremmødte tillidsvalgte tæller alt fra garvede til helt nyvalgte, og opfordringen fra træffet lyder til alle medlemmer i forbundet, at de tillidsvalgte meget gerne vil kontaktes og står klar til at hjælpe kollegerne.

Er du i tvivl om, hvem din tillidsrepræsentant er eller har du andre spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte forbundet.

'

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.