Stolt af mit fag: Natasja og det gode håndværk
I forbindelse med udstillingen "Godt håndværk" i Den Gamle By i Aarhus, fortæller nyuddannede Natasja Laursen om sin svendeprøve og håndværket som ernæringsfaglig.
Natasja Laursen er nyuddannet ernæringsassistent. Og så er hendes svendeprøve blevet en del af udstillingen "Godt håndværk", der lige nu er aktuel i Den Gamle By i Aarhus.
Natasja trak målgruppen 15-20 år og kostformen småtspisende til sin svendeprøve. Derfor sammensatte hun et måltid bestående af en fiskefrikadelle med gulerod og persille, en grov remolade, en kåldolmer med linser, æbler og rønsager og en grillet citron. Derudover har hun lavet en græsk yoghurts panna cotta med hvid chokolade, æble- og brombærsovs og brændte mandler. Som et mellemmåltid har Natasja lavet en proteinbolle med hytteost og appelsinmarmelade.
"Mit svendestykke er et visuelt udtryk af, hvad jeg har lært på min uddannelse. Både på skolen, men også på min læreplads."
Stolt af sit fag og sin faglighed
Natasja er gået den ernæringsfaglige vej, fordi hun har en stor interesse for både mad og den ernæringsmæssige opbygning af et måltid. Hun er glad for uddannelsen, hvor hun har tilegnet sig en stor ernæringsmæssig viden.
"Det vigtigste jeg har lært i min læretid er, at lave ernæringsrigtig lækker mad til stort set alle målgrupper. Om det er på et hospital, i en ældrebolig eller på en højskole, så ved jeg lige præcis, hvad jeg skal servere til dem."
Natasja er stolt af sit fag, og det at være en del af et fællesskab, hvor man hjælper andre gennem kosten. I videoen fortæller Natasja om sin uddannelse, sit svendestykke og sin stolthed over faget.
Videoen er produceret af Den Gamle By i forbindelse med deres udstilling om "Godt håndværk". Du kan læse mere om udstillingen her.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.