fh
15.09.2022

Støt op om kampagnen #erdetmig

Den politiske debat raser: Skal der afsættes flere penge til offentlig velfærd eller skal der skæres ned? Men hvem er det, vi skal undvære? Kost og Ernæringsforbundet er med i FH - Fagbevægelsens Hovedorganisations kampagne #erdetmig Og vi vil gerne have dig med.

Vi har brug for ernæringsprofessionelle

Danmark står i de kommende år overfor den største stigning i antal børn og ældre siden 2. verdenskrig. Vi bliver 16.000 flere børn og 77.000 flere ældre de næste fire år. Debatten raser om vi skal have færre offentlige ansatte i fremtiden og om, hvordan vi rekrutterer og fastholder ansatte i den offentlige sektor for at løse velfærdsopgaverne.

Derfor støtter Kost og Ernæringsforbundet op om Fagbevægelsens Hovedorganisations kampagne, der skal vise, hvad konsekvenserne vil være, hvis vi ikke investerer nok i velfærden. For det er ikke ligegyldigt, hvad børn, patienter, ældre og udsatte borgere får at spise. Vi har brug for ernæringsprofessionelle i det offentlige.

    Sådan deltager du

    Støt op om FH kampagnen og del et billede af dig eller din kollega på sociale medier og TAG #erdetmig og meget gerne forbundets facebook eller instagram. På billedet skal du holde et skilt op med #erdetmig?Kampagnen går først i luften på tirsdag den 20. september kl. 12 - så vent med at poste dit billede.

    Download og print skiltene her

    Digitalt kampagnemøde

    Kom med til digitalt kampagnemøde med andre medlemmer og tillidsvalgte fra en lang række faglige organisationer fra hele landet. Det er mandag den 19. september kl. 19.00-19.45. Du kan tilmelde dig og finde mødet her: www.erdetmig.dk

    Program

    • Hør historier fra hverdagen fra andre offentligt ansatte
    • Ekspertoplæg: Forstå hvad der er på spil for velfærden
    • Hør hvordan du kan være med og støtte – vi lancerer kampagnen i hele Danmark dagen efter, tirsdag den 20. september kl. 12.00

    Har du spørgsmål?

    Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

    Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

    phone_callbackFå et opkald
    Eller

    phone31 63 66 00

    mailpost@kost.dk

    mail sikkermail@kost.dk