studere

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

28.04.2021

Statens Kompetencefond fortsætter med OK21: Sådan søger du om tilskud til kurser og uddannelse

Statsligt ansatte medlemmer kan søge om tilskud på op til 30.000 kr.

Med godkendelsen af OK21 på statens område står det klart, at Statens Kompetencefond fortsætter i den kommende overenskomstperiode. Det betyder for dig, der er medlem af Kost og Ernæringsforbundet og ansat på en statslig overenskomst, at der er mulighed for at søge om tilskud til kurser og uddannelse på op til 30.000 kr.

Måske drømmer du om at efteruddanne dig, eller blive stærkere til et specifikt hjørne af din faglighed? Eller måske har du allerede har fundet det kursus eller den efteruddannelse, du lige står og mangler, men du ved ikke, om du skal prioritere at bruge pengene på det? Så er det en god ide at undersøge, om du kan få økonomisk hjælp gennem Statens Kompetencefond.

Gennem fonden har alle statsligt ansatte medlemmer af Kost og Ernæringsforbundet nemlig mulighed for at søge om tilskud til efter- og videreuddannelse som fx:

  • AMU
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Masteruddannelse

Du kan få tilskud til uddannelses- og kursusgebyr, materialer, transport og ophold i forbindelse med din efteruddannelse.

Fonden er pt. åben for ansøgninger, så du kan sende din ansøgning allerede i dag. I løbet af overenskomstperioden fyldes fonden op med nye midler tre gange om året: første tirsdag i juni, oktober og februar.

Ansøg digitalt eller læs mere om dine uddannelsesmuligheder

Ansøg digitalt her

Læs mere om dine muligheder for efter- og videreuddannelse her

Om Statens Kompetencefond

Statens Kompetencefond er en overenskomstbestemt er de statslige overenskomstparters fælles fond til udvikling af ansatte i staten.

Fonden er delt op i fire fondsgrupper efter de forhandlingsberettigede organisationer:

  • CO10: Kost og Ernæringsforbundet, Politiforbundet, Centralforening for Stampersonel, Dansk Told- & Skatteforbund, Dansk Sygeplejeråd m.fl.
  • LC: Frie Skolers Forhandlingsfællesskab, Uddannelsesforbundet, Danmarks Lærerforening
  • Akademikerne: DJØF, DM, IDA, HOD, GL m.fl.
  • OAO – HK Stat: HK Stat, herunder HK Trafik og Jernbane
  • OAO – Øvrige: 3F, HKKF, Fængselsforbundet, Serviceforbundet, FAKK, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Metal m.fl. (undtagen HK Stat)
Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.