
Specialistkursus 2
Ernæringsbehandling af mennesker med kronisk eller forbigående psykisk lidelse
Deltagerne tilegner sig dybdegående viden om ernæringsbehandling, pædagogisk tilgang og faktorer (fx medicin, social situation), som kan påvirke ernæringsbehandlingen af mennesker med en forbigående eller kronisk psykisk lidelse, der tilsidesætter almindelig diætetisk behandlingstilgang.
Kurset målretter sig medarbejdere i regioner, kommuner og selvstændige praksis, som vejleder og behandler mennesker med en psykisk lidelse som enten primær behandlingsårsag eller som samtidig lidelse til anden primær behandlingsårsag.
Praktisk info
FaKDs Specialistkursus 2 har opstart ultimo januar 2025. Undervisningen vil primært foregå ved fysisk tilstedeværelse i København eller Århus og derudover enkelte online kursusdage. Forberedelse til undervisning er svarende til 10 dage.
Sted: København, Århus og online
Ansøgningsfrist: 30. december 2024
Pris: 15.000 kr.
Kvalifikationer:
- Aut. Klinisk diætist eller Professionsbachelor med toningen Sundhedsfremme og Forebyggelse
- Minimum 1 års relevant erfaring med målgruppen
- Beskæftiget i en stilling hvor ernæringsbehandling af mennesker med en forbigående eller kronisk psykisk lidelse indgår i arbejdsporteføljen svarende til minimum 2 dage/uge.
Ansøgere der på ansøgningstidspunkter opfylder ovenstående kriterier prioriteres. I tilfælde af ledige pladser på kurset, vil ansøgere, som ikke opfylder ovenstående kriterier vurderes mhp. optagelse. Optagelse vil i så fald ske på baggrund af en individuel vurdering af ansøgers kompetencer og erhvervserfaring.
Det er et ufravigeligt krav, at ansøger er medlem af Kost og Ernæringsforbundet ved ansøgningstidspunktet og under hele kursusforløbet.
Undervisere

31. januar: Gennemgang af de mest almindelige psykiske lidelser (hos hhv. børn og voksne)
Indhold: Diagnosekriterier, ætiologi, epidemiologi, behandling inkl. alternative behandlingsmetoder (fx akupunktur), særlige komplikationer og komorbiditeter
7. februar: Fortsættelse af kursusdag 1

9. maj: Tilgange i vejledningen og behandlingen af mennesker med forbigående eller kronisk psykisk lidelse
Indhold: Hensigtsmæssige kommunikations strategier i relation til de specifikke psykiske lidelser. Derudover fokus på underliggende faktorer som fx kropssprog, øjenkontakt, stemmeføring, indretning, tidsrammer mv.

28. marts: Den lægefaglige behandling af spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi og atypiske spiseforstyrrelser)
Indhold: Diagnosekriterier, patologi, ætiologi, epidemiologi, komorbiditet, medicin, medicinske komplikationer, mål for den lægefaglige behandling

14. marts: Farmakologi/psykofarmaka
Indhold: Gennemgang af psykofarmaka herunder virkningsmekanisme samt bivirkninger og kontraindikationer, som kan påvirke ernæringstilstanden hos patienter og borgere.

28. februar: Spiseforstyrrelser (hos hhv. voksne og børn)
Indhold: Diagnosekriterier, patologi, ætiologi, epidemiologi, flersporet behandling og ernæringsbehandling

11. april: Spiseforstyrrelser (BED)
Indhold: Den ”typiske” BED klient, centrale symptomer og vedligeholdende mekanismer, BED, krop og vægt, BED og den fysiske og psykiske sundhed

25. april: Dialogisk kommunikation som ramme for ernæringsbehandlingssamtalen med mennesker, som har en forbigående eller kronisk psykisk lidelse
Indhold: Dialogisk kommunikation og den dialogiske samtalestruktur – hvad, hvorfor og hvordan. Hvordan arbejde dialogisk i mødet med mennesker med psykisk lidelse – og hvordan spiller det sammen med NCP? Når der er pårørende med – hvornår og hvordan kan vi inddrage dem? Særligt børn, unge og ældre?

23. maj: Behandling i praksis
Indhold: Psykisk sygdom og diætbehandling – erfaringer fra praksis i voksenpsykiatrien. Miljøterapi til Retspsykiatriske patienter i længerevarende rehabiliterende forløb.

9. maj: Hverdagsproblemstillinger hos børn og unge med psykiske lidelser – i kommunalt regi.
Indhold: Særligt fokus på ernæringsrelaterede problemstillinger, men også seksuelle (hos unge), sociale og fysiske.