Henrik Stanek [ TEKST ], Peter Ravnsborg [ FOTO ]
Småtspisende patienter får mad i løbet af et kvarter
Patienter: Når en patient uden appetit siger ja til at spise, gælder det om at trylle måltidet frem, inden hun eller han fortryder. Hospitalet i Randers har succes med at tilbyde små hurtige retter som omelet, tarteletter og toast på alle tidspunkter i løbet af dagen.
Det kan være svært for patienter uden appetit og måske med kvalme at sige, hvad de vil spise. Det har Regionshospitalet Randers nu fundet en løsning på. Her kan plejepersonalet vække appetitten med lækre billeder af små retter, som småtspisende patienter kan få serveret i løbet af et kvarter. Tilbuddet gælder alle dage fra klokken 7.30 til 17.30.
− Retten skal serveres i løbet af et kvarter, så den kommer, mens patienten stadig har lyst til at spise. På den måde giver vi patienten en god oplevelse, som forhåbentlig kan få hende til at spise igen på et andet tidspunkt, siger klinisk diætist Rikke Elkjær.
Idéen til ordningen opstod, da kostkonsulent Ulla Høegh for et par år siden stod med en patient, som ikke spiste meget, men pludselig brændende ønskede sig en stegt fiskefilet. Det kunne hun ikke få, for frokosten var overstået et par timer forinden.
− Vi er vant til at handle ud fra det, vi oplever, så jeg sagde til Rikke, at vi blev nødt til at se på, om vi kunne indrette os anderledes, fortæller Ulla Høegh.
I 2020 lagde makkerparret ud med en forsøgsordning i to afdelinger, som gav patienter med begrænset appetit ti små retter at vælge imellem. Retterne blev valgt ud fra Rikke Elkjær og Ulla Høeghs erfaringer med, hvad småtspisende foretrækker at spise − når de altså spiser − sammenholdt med, hvad der kunne lade sig gøre i køkkenet.
− Det er retter, som kan laves på kort tid. Vi har siden udeladt retter, som ikke blev bestilt, og har i stedet tilføjet andre. For eksempel er ribbenssteg og grønsagstærte røget ud til fordel for sandwich og toast, siger Ulla Høegh.
Lækre billeder gør det let at vælge
Hospitalets patienter uden appetit er glade for, at de nu kan få mad uden for hovedmåltiderne.
− Når madvognen kommer, kan der lugte af fiskefrikadeller i hele afdelingen, og det er ikke rart, hvis man har kvalme. Hvis en patient bestiller en tartelet om eftermiddagen, lugter der ikke af mad i hele huset, siger Rikke Elkjær.
Afdelingerne har fået hver to sæt laminerede billeder af blandt andet æggekage, omelet, sandwich med kylling og bacon, toast med skinke og ost og en stegt pølse, så det er let at vise patienterne, hvad de kan få at spise.
Billederne er taget af hospitalets fotograf, så maden ser indbydende ud.
− Billederne er med til at give vores patienter uden appetit lyst til at spise. Vi gør meget ud af, at de får maden serveret, nøjagtigt som den ser ud på billedet, så de får den mad, de forventer. Ligger der en overskåret tomat på billedet, skal der også være en overskåret tomat på tallerkenen, siger Rikke Elkjær.
I praksis ringer afdelingen til køkkenet og bestiller. Derefter sørger en portør for at få retten frem til patienten.
− Vi har taget hensyn til plejepersonalets ressourcer, for vi skal ikke skabe mere arbejde for afdelingerne, siger Ulla Høegh.
Der bliver bestilt små retter hver dag, men antallet er forskelligt.
− Det kan godt fylde for køkkenet, hvis en afdeling bestiller fem forskellige retter på samme tid, men vi trækker ikke ordningen tilbage, fordi den giver travlhed enkelte dage. Vi er her for vores patienter. Det er vi åbne omkring, siger Ulla Høegh.
Omvendt betyder de små retter, at der kommer færre ønskemåltider. Det er et tilbud til for eksempel terminale patienter, hvis de ikke bryder sig om dagens menu.
− I stedet bestiller de en af de små lune retter, hvoraf nogle er i blød konsistens, siger Rikke Elkjær.
Hele hospitalet får tilbuddet
I Ernæringsugen sidste efterår blev tilbuddet rullet ud til hele hospitalet. Men det er primært patienter på de kirurgiske og medicinske afdelinger, som benytter sig af det, da disse afdelinger har langt de fleste af hospitalets småtspisende patienter.
Retterne er sammensat ud fra ernæringsmæssige kriterier, men Ulla Høegh og Rikke Elkjær har ikke målt på, hvad anretningerne betyder for patienternes ernæringsmæssige tilstand.
− For nogle patienter, for eksempel terminale, er det et spørgsmål om, hvad de har lyst til at spise, snarere end hvad maden indeholder, forklarer Rikke Elkjær.
Til efteråret vil Rikke Elkjær og Ulla Høegh undersøge, hvad patienterne mener om hospitalets tre hovedmåltider. Makkerparret er klar til at handle på det, hvis patienterne for eksempel vender tommelfingeren nedad til smørrebrød og en lun ret til frokost.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.