Børn og unge

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

af marian aagaard, regionsformand, nordjylland

Skær ikke ned på skoleboder

I sidste uge bragte TV 2 Nord historien om, at flere skolebestyrelser i Aalborg Kommune enten har valgt at lukke skoleboderne eller erstatter den hjemmelavede mad med halvfabrikata. 

Det er skidt for både indlæring og sundhed, og i sidste ende rammer det de børn, hvis forældre har mindst overskud til at sende deres børn i skole med en lækker og hjemmesmurt madpakke Det er problematisk, for vi ved, at usund mad er lig med dårligere indlæring. 

Så selvom besparelserne på skoleboderne måske betyde flere undervisningstimer, så risikerer man, at børnene ikke får noget ud af undervisningen, fordi de ikke har ordentlig mad i maven. 

Og så kan de ekstra undervisningstimer jo være lige vidt. 

Investeringerne i skoleboder er en fantastisk investering, der skaber mere lighed i sundhed. 

Med investeringen giver vi alle børnene lige mulighed for at få et sundt og nærende frokostmåltid til en overkommelig pris - specielt når forældrene måske ikke har haft overskuddet til at huske det med madpakkerne. 

På de voksnes arbejdspladser har man set fidusen. 

Her findes der ofte kantineordninger, som sørger for, at alle medarbejdere får en god og sund frokost, så de kan yde deres bedste, mens de er på arbejde. 

Når man vælger at lukke skoleboderne, fjerner man den mulighed for vores børn - og det er mig helt uforståeligt. 

Sammen med FOA og 3F, har jeg for nylig sendt et brev til Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen, hvor vi udtrykker vores fælles bekymring for de mange lukninger og nedskæringer af skoleboder. 

Og jeg håber, at vores opråb vil få ham til at gå ind i sagen. 

Det har nemlig stor betydning for, at vi sammen sørger for at give vores børn de bedste muligheder, ved at skoledagene foregår med fyldte og sunde maver for alle børn. 

 

Indlægget er bragt i Nordjyske Stiftstidende 

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.