Selv om vi er i mindretal, er vores funktioner og kompetencer afgørende for sundhedsvæsenet

Debatindlæg bragt i Sundhedsmonitor 24. februar 2023.

Robusthedskommissionen havde i denne måned stormøde i Kolding, hvor aktører, organisationer og foreninger kunne komme med input til kommissionens arbejde. I slutningen af året skal kommissionen komme med anbefalinger til, hvordan der sikres flere medarbejdere og mere tid til kerneopgaverne i sundhedsvæsenet, men også fleksibel anvendelse af personaleressourcer og øget tværfaglig løsning af opgaver.

Det er en både stor og uhyre vigtig opgave, kommissionens medlemmer skal løse, og der er brug for alle kræfter for at komme i mål.

Mens der med rette tales meget om mangel på læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, glemmes de mindre faggrupper desværre ofte. Det er en fejl. For selvom vi er mindre i antal, er vores funktioner og kompetencer er fuldstændig afgørende for den samlede behandling i sundhedsvæsenet.

Frigiver tid for sygeplejersker

Lad mig give nogle eksempler på vores dygtige medlemmers vigtige roller. De kliniske diætister er nogle steder begyndt at anlægge ernæringssonder. Det betyder, at det er den samme medarbejder, der har hele forløbet med patienten, både ernæringsplanen og den praktiske anlæggelse af sonde og opfølgning. Det giver god faglig mening og sammenhæng i behandlingen for patienten.

Et andet sted er en klinisk diætist nu mere til stede på en afdeling med leverpatienter, der følger patienterne fra indlæggelse til udskrivelsen med rigtig gode resultater. I begge tilfælde frigives også tid hos sygeplejerskerne.

På en kirurgisk sengeafsnit serverer ernæringsassistenten maden og nøder patienterne til at spise, så de hurtigt kan komme til kræfter og blive udskrevet. Funktionen som måltidsvært kræver både menneskelig og ernæringsprofessionel indsigt, og den er et vigtigt led i behandling og rehabilitering.

Større fokus på forebyggelse

Med den demografiske udvikling med flere ældre borgere, flere syge og flere med multisygdomme er vi nødt til at se sundhedsvæsenet og ældreområdet i sammenhæng. Der må et større fokus på forebyggelse til - herunder på kost og ernæring. Professionsbachelorer i ernæring og sundhed med toning i sundhedsfremme og forebyggelse har fagligheden til dette arbejde og kan medvirke til flere raske leveår blandt ældre.

Ernæringsprofessionelle er afgørende for, at behandling og rehabilitering lykkes i sundhedsvæsnet. Deres ekspertise handler om opsporing, behandling og vejledning til patienterne og om at sikre den rette ernæring og evt. diætbehandling. Uden den rette ernæring, bliver patienter indlagt og genindlagt oftere pga. underernæring, fald og infektioner i luftvejene pga. dysfagi. Samtidig bliver planlagte og dyre operationer udskudt pga. dårlig ernæringstilstand.

Med andre ord har vi simpelthen ikke råd til ikke at prioritere de funktioner, som ernæringsprofessionelle spiller i sundhedsvæsnet.

Vi kan kun skabe et ligevægtigt og modstandsdygtigt sundhedsvæsen, hvis også de mindre faggruppers centrale og selvstændige funktioner i sundhedsvæsnet tænkes ind i kommissionens arbejde og efterfølgende politiske implementering.

Det vil både gavne samfundsøkonomien og frigive tid hos de større faggrupper er kan varetage deres arbejde.

Derfor er mit hovedbudskab, at der i kommissionens arbejde også bør fokuseres på, hvad de mindre faggrupper betyder for patientbehandlingen og sammenhængskraften i sundhedsvæsnet.

Læs indlægget hos Sundhedsmonitor her.