Tekst: Helle Baagø. Foto: Ritzau Scanpix
Se min smukke avocadomad
Billeder siger mere end ord. Det gamle mundheld gælder til overflod på de sociale medier, som nærmest inviterer til billedbrug, mener psykolog Rikke Papsøe.
− Vi bruger billeder til at fortælle en historie om os selv, og på de sociale medier kan vi redigere billederne på alle mulige måder. Vi kan få dem til at give et skønt billede af den virkelighed, som vi ønsker at vise.
Især for unge handler det at være til stede på de sociale medier og undgå FOMO − fear of missing out − angsten for, at man går glip af noget: Venners opslag, begivenheder osv. Og når det gælder madbilleder, kommer der endnu en dimension med i spillet, mener Rikke Papsøe.
− Ved at vise sine perfekte avocadomadder frem, sender man et signal , der siger: Jeg har styr på mit liv og tænker over, hvad jeg propper i munden. Det handler om at udtrykke en identitet, der viser, at man bekymrer sig for sig selv og sit helbred. Det at gøre noget sundt og være sund er blevet en nye religion. Vi har jo i mange år fået tudet ørene fulde af, at vi skal spise ‘seks om dagen’ osv.
Er det ikke positivt at dele sine madoplevelser?
− Der er masser af sund fornuft i at gøre mad til en sund og æstetisk oplevelse. Men du kan sagtens lave pæn mad uden at involvere alle dem, der følger dig på de sociale medier. Hver gang man poster billeder om den fantastiske mad, man har spist, puster man liv i forestillingen om en glansbillede-tilværelse. Men det er der ingen af os, der har. Og det er ikke godt for nogen, hvis livet bliver fremstillet som perfekt. Synet af alle de perfekte billeder får folk til at slå sig selv i hovedet, hver gang de spiser noget, som er ‘forkert’.
Kan man ikke blive inspireret af de mange madbilleder?
− Jo bestemt. Jeg følger selv flere madbloggere, fordi jeg elsker at blive inspireret af deres mad, og fordi deres opskrifter fungerer godt for mig og min familie. Det giver rigtig god mening. Men det er ikke det samme som at føle sig presset, når man ser andres perfekte liv og avocadomadder, siger Rikke Papsøe.
Jeg gider ikke se på en kikset kageAnna Sofie Skov Larsen, professionsbachelor i ernæring og sundhed − Jeg går meget op i at lægge lækre madbilleder på Instagram. Det er vildt sjovt, fastslår Anna Sofie Skov Larsen, der har 5-års jubilæum som ivrig bruger af det sociale medie. Det er særligt det æstetiske, der motiverer hende til at finde iPhonen frem og forevige en morgenmadsanretning. Morgenmad er i øvrigt en af hendes favoritter. At få smoothie balls med toppings til at se lækre ud sammen med godt brød og dekorativ kaffe gør hende glad helt ind i sjælen. “Pæn kaffe er en lykkebringer”, står der under et af billederne på hendes Instagram-profil. − Aftensmåltider kan til gengæld være en udfordring − lyset er ikke helt godt, og det kan være svært at få tingene til at se ud på den rigtige måde, siger hun. Hvorfor er det vigtigt, at tingene ser pæne ud − indimellem må du vel lave noget, der mislykkes? For den 23-årige professionsbachelor er det æstetikken, der er drivkraften. − Jeg poster madbilleder, fordi det er fedt at være kreativ og ikke som en direkte iscenesættelse af mit eget liv. Men selvfølgelig ligger det i baghovedet, at man gerne vil fremstå pænt, siger Anna Sofie Skov Larsen, der også fisker sin smartphone frem af tasken, når hun er på café og restaurant og hendes profil rummer mange billeder fra spisestederne i hjembyen Odense. − Jeg har overvejet, om jeg skal tage min Instagram profil op til revision og bruge den mere professionelt, siger Anna, der er på vej til sit første job som kostfagligt eneansvarlig i en vuggestue i København. − Måske kunne madbillederne inspirere forældre til at lave lækrere og sundere mad til deres børn. Det tænker jeg lige over, siger hun. |
Kunsten at fotografere en kedelig kylling i karrySigne Severin, professionsbachelor i ernæring og sundhed. − Mad er ikke bare mad. Mad vækker følelser, og derfor skal den se godt ud både i virkeligheden og på billeder, siger Signe Severin. Man vælger en flot tallerken, placerer kyllingen med et godt lys på et veldækket bord, drysser urter over og tjekker baggrunden. Sådan bliver ‘kedelig kylling i karry’ klar til et madfoto, forklarer hun, der er ivrig bruger af Instagram. − Jeg kunne aldrig finde på at klaske havregryn i en skål, når jeg skal spise morgenmad. Det er vigtigt, at mad og måltider ser lækre ud. Det gør mig glad. − Lige nu lander der f.eks. mange fotos af stenbiderrogn og blinis på Instagram, og det får mig til at tænke ‘yes, vi er på vej mod lysere tider’. Signe Severin blev f.eks. revet med af fastelavnsbolle-bølgen på Instagram. − Hold da op, hvor findes der mange spændende fastelavnsboller. Jeg fik lyst til at prøve en ny slags. Jeg kunne simpelthen ikke få de boller ud af hovedet. Instagram er et kraftigt virkemiddel, griner hun. Fortæller du også noget om dig selv med dine madfotos? Men du deler ikke noget, der er kikset? Sociale medier er en del af Signe Severins identitet. − Sådan er det i vores generation. Alle lægger billeder ud − af babyer, ferier, aktiviteter. Jeg forsøger at begrænse det, for jeg kan godt se det skøre i, at jeg rykker rundt på knive og gafler, når jeg er ude at spise med kæresten og familien. Jeg er ikke nærværende, når jeg finder telefonen frem. Men jeg er ikke klar til at holde op med at poste fotos på Instagram, siger hun og tilføjer: − Måske vil jeg fremover bruge billederne mere professionelt i forbindelse med mit arbejde. |
LÆS OGSÅ
'Madbilleder skaber nye erkendelser', om, hvordan billeder kan bruges i professionel sammenhæng til at øge kendskabet til borgernes madpræferencer.