
Se den nye Kostrådscirkel
Vi ved det godt. Vi skal spise mere grønt, mindre kød – og vi skal huske bælgfrugterne! Men hvor meget skal kød fylde i forhold til grøntsager? Og hvor meget fylder bælgfrugterne egentlig i en sund og klimavenlig kost? Se den nye Kostrådscirkel fra Fødevarestyrelsen.
Fakta og faglige budskaber til brug for ernærings- og sundhedsformidlere
Download publikationen Fakta og faglige budskaber når du skal formidle Kostrådscirklen.
Materialet er målrettet diætister, kostvejledere og andre sundhedsformidlere.
Fakta om Kostrådscirklen
- DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet den faglige baggrund for kostrådscirklen.
- Kostrådscirklen er en visuel illustration af ’De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima’.
- Kostrådscirklen er udformet, så den kan bruges af raske personer mellem 6 og 65 år. For 2-5årige børn vil inddelingen være lidt anderledes. F.eks. vil mælk og andre mejeriprodukter fylde lidt mere.
- Kostrådscirklen er inddelt i 6 fødevaregrupper; Grøntsager og frugt; Mad med fuldkorn og kartofler; Nødder, frø og planteolier; Bælgfrugter; Mejeriprodukter og æg; Fisk og kød.
- Drikkevarer vises ved siden af Kostrådscirklen og er illustreret med vand og et lille glas mælk. I praksis kan det lille glas mælk ved siden af cirklen erstattes med fx yoghurt.
Det søde, salte og fede er ikke vist i Kostrådscirklen. På altomkost.dk kan du læse mere om, hvor meget der er plads til af disse fødevarer i en sund og planterig kost. Her kan du også downloade materialer.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.