Norovirus

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

29.04.2024

Sådan undgår du at smitte med Norovirus

Antallet af tilfælde med Norovirus, også kaldet roskildesyge, er stigende, men viden og vejledning skal bremse det voksende problem

829 kontrol- og vejledningsbesøg i 2023 har vist, at mange køkkener mangler procedurer for, hvordan sygdomme, der smitter gennem mad skal håndteres, samt at vejlede medarbejderne i det. 

Fødevarestyrelsen har bl.a. spurgt en række køkkenchefer i forskellige køkkener, hvad de gør for at forebygge udbrud af Norovirus. En del køkkenchefer svarede, at de endnu ikke har indført procedurer for håndteringen af virussen, og derfor ikke har instrueret medarbejdende i, hvad de skal gøre, hvis de bliver ramt. 

Kontrollen har ikke omfattet offentlige køkkener, men også her er det vigtigt, at man er særlig opmærksom på, at Norovirus smitter længe efter symptomerne er gået væk. Man skal være fri for symptomer mindst 48 timer, før det er sikkert at lave mad til andre igen, forklarer Lene Mølsted Jensen, enhedschef i Fødevarestyrelsen. 

Det anbefaler Fødevarestyrelsen at man gør for at undgå smitte af Norovirus: 

  • Bliv hjemme, hvis du er syg af Norovirus (roskildesyge) med opkast og evt. diarré. 
  • Giv din leder besked, også hvis du bare har mistanke om at være syg af Norovirus. 
  • Kom tidligst på arbejde 48 timer efter, at symptomerne er stoppet. 
  • Vask hænder ofte og grundigt ned vand og sæbe – min. 30 sekunder. 
  • Sørg for ren arbejdsbeklædning. 

Derudover kan du være ”rasksmittebærer”, hvis nogen i din husstand er ramt af roskildesyge, så hold derfor en ekstraordinær god personlig hygiejne, hvis der er roskildesyge derhjemme. 

Særlige forholdsregler ved Norovirus, som ledere af fødevarevirksomheder bør tage:

  • Instruere medarbejderne.
  • Have særlige forholdsregler ved buffet. 
  • Sørger for ekstra grundig rengøring, hvis en medarbejder eller gæst har haft roskildesyge. 
  • Være opmærksom på raske smittebærere. 

Du kan læse mere om Norovirus, og hvordan du undgå at smitte kunder og medarbejdere på Fødevarestyrelsens hjemmeside. 

Info om Norovirus fra Fødevarestyrelsen

Fakta om Norovirus

  • Selv små mængder virus på dine hænder kan gøre andre syge. 
  • Kun vand og sæbe kan vaske virus af hænderne. Håndsprit virker ikke mod Norovirus. 
  • Norovirus smitter især via opkast og afføring, men kan også overføres via hår, tøj, madvarer og overflader. 

Kilde: Fødevarestyrelsen

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.