akkreditering: Dagbladet

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

20.04.2023

Tekst: Linda Corfitz, Arkivfoto: Dagbladet

“Så var der ligesom plads til os alle sammen”

100-års jubilæum: Da forbundet lukkede køkkenassistenter ind, måtte der forandringer til, fortæller en af dem: Sonja Snogdal

Med et brag lod 618 medlemmer i 1977 Økonomaforeningen vide, at de ønskede at få køkkenassistenter og -ledere med ind i fællesskabet. Økonomaforeningens medlemsantal
tredobledes små 5.000 medlemmer hen over det følgende årti. Men det betød også en fagforening med flere interesser at varetage, især forbundets nye flertal: køkkenassistenterne.

Men det tog små tre årtier, før forbundet føltes som alle medlemmers. Et af de nye medlemmer var Sonja Snogdal. 

− En ting, som vi snakkede om både med folk fra foreningen og på arbejde, var vores
betegnelse: køkkenassistent − det lød, som om jeg var ufaglært, siger hun og fortæller videre:
− Da jeg skulle søge min første stilling, vidste arbejdsgiveren ikke, hvad jeg var for en størrelse.
Chefen sagde, at hun havde masser af køkkenassistenter i sit sygehuskøkken, så hun ville
ikke betale mere for en, der hed det samme.
I 2005 ændrede Sonja Snogdals faggruppe navn til ernæringsassistenter.
− Jeg føler, at jobtitlen ernæringsassistent siger mere om, hvad jeg kan, og det, jeg er, fortæller hun. 

Pensioner synkroniseret
Pensionsforholdene og forsikringer var i begyndelsen markant anderledes for køkkenassistenter og -ledere i forhold til økonomaerne. Faktisk fik de to nye faggrupper i mange år slet ikke arbejdsgiverbetalt pension. Men i forbindelse med overenskomstforhandlinger. I 1989 blev køkkenassistenter og -ledere optaget i pensionskassen for økonomaer m.v. Til at begynde med fik de nye grupper 2,4 procent arbejdsgiverbetalt pension, mens økonomaerne lå på otte procent. Med tiden skulle den nye gruppe trinvist stige til en lignende sats.

Sonja Snogdal var glad for den ordning:
− Bare det, at vi fik lidt, og at der blev arbejdet på mere, var et godt skridt at tage, som ville ende i noget godt. Alting starter jo et sted. I dag har alle pensionsordning og tager det som en selvfølge −
sådan var det bestemt ikke dengang, fortæller hun.
I begyndelsen af 2000’erne fik ernæringsassistenternes pension dog to store skub frem. Først i 2002, hvor pensionen blev forhøjet til 7,5 procent, og tre år efter fik den endnu et ryk til 12,8 procent.


Et navn for alle
Efter Økonomaforeningen blev for andre end økonomaer, opstod debat om navnet. I 2005 ændrede Økonomaforeningen navn til Kost og Ernæringsforbundet.
− Det var virkelig godt, at man droppede den ene titel og fik en ny. Så var der ligesom plads til os alle sammen, uden at man fremhævede en særlig gruppe frem for andre, siger Sonja
Snogdal. 

 

 

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.