Møde
27.04.2026

Regler og vigtige datoer for suppleringsvalget

Overblik:

  • Du kan stille op fra 28. april til 26. maj 2026
  • Der er afstemning fra 2. juni klokken 12.00 til 8. juni 2026 klokken 12.00. Afstemningen foregår elektronisk. 
  • Alle elever får et link via e-mail, når afstemningen starter. 
  • Resultatet bliver offentliggjort på kost.dk den 12. juni 2026

 

Kandidatur  
Du kan indsende din ansøgning som kandidat til den ledige post i perioden 28. april – 26. maj 2026. Send dit kandidatur til sikkermail@kost.dk inden fristens udløb.  

Valgmateriale – Kandidatpræsentation  
Når du anmelder dit kandidatur, skal du huske følgende punkter. Det er vigtigt, at du giver alle de nødvendige oplysninger, så dit kandidatur kan behandles korrekt og de andre elever får et godt indtryk af dig.  

 

Afstemning  
Den elektroniske afstemning finder sted fra 2. juni – 8. juni 2026. Alle elever modtager link til afstemningen ved periodens start.  

Resultat og offentliggørelse  
Resultatet kontrolleres 9.–11. juni 2026 og offentliggøres 12. juni 2026.  

Kun elever har stemmeret ved dette valg.  

Bemærk:  
Hvis der er mere end én kandidat, er der kampvalg om posten som elevrepræsentant og suppleant.  

Hvis der kun er én kandidat til posten som elevrepræsentant ved fristens udløb (26. maj 2026), er kandidaten valgt ved såkaldt fredsvalg og indtræder automatisk i hovedbestyrelsen uden afstemning. 

Læs lige vores retningslinjer for fair valgkamp

Retningslinjer for en god og fair valgkamp

I Kost og Ernæringsforbundet lægger vi vægt på den gode og respektfulde tone – også når vi har valg. 

Forbundet skaber rammerne for en fair og lige valgkamp. Og de enkelte kandidater fylder rammerne ud. 

Forbundet har følgende retningslinjer, der gælder for alle kandidater, der stiller op til hovedbestyrelsen - også elever: 

  • Skriv og tal om, hvad du synes. Fremhæv dine mærkesager. Hav fokus på dig selv, og hvad du som kandidat vil arbejde på – og ikke dine modkandidater.  
  • Hold en god og respektfuld tone.  
  • Undlad at omtale dine modkandidaters udseende, race, tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. 
Fredsvalg

Hvis der til valg kun er opstillet en kandidat, så bortfalder valget, og den opstillede kandidat er valgt som elevrepræsentant uden modkandidat. Dette offentliggøres på kost.dk. Den valgte elevrepræsentant tiltræder umiddelbart herefter. 

Kampvalg

Er der flere kandidater er der kampvalg, og så gælder det nedenstående for alle kandidater: 

  • Du har ikke mulighed for at få hjælp af sekretariatet til opgaver relateret til dit kandidatur (fx skrivning af politiske indlæg, rådgivning mv., praktiske opgaver, udsendelser).  
  • Du må ikke bruge forbundets officielle medier og kanaler til at føre valgkamp (nyhedsbreve, FagNyt, medlemsmail, sociale medier, kost.dk mv.). Fx kan du ikke bruge forbundets eller de regionale facebookprofiler til at føre valgkamp.  
  • Du kan ikke få udleveret (elektroniske) adresselister på medlemmer eller grupper af medlemmer, ligesom sekretariatet ikke udsender mails e.lign. på vegne af kandidater. 
Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.