ernæringsassistent københavns madservice

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

19.09.2023

Regeringens lønløft på trapperne?

Der skal ikke kun lyttes til dem, der råber højest, når trepartsforhandlingerne om uligeløn går i gang, siger formand Ghita Parry.

I løbet af de næste par uger vil regeringen formentlig indkalde til trepartsforhandlinger om lønnen i den offentlige sektor. Trepartsaftalen skal forsøge at løse de rekrutteringsudfordringer, der er i store dele af den offentlige sektor, bl.a. i sundhedssektoren, ældreplejen og på daginstitutionsområdet. Men også blandt ernæringsprofessionelle er der mangel på arbejdskraft. En mangel, der ifølge fremskrivninger ser ud til at stige så meget, at der i 2033 vil mangle hver 4. ernæringsassistent. Derfor har forbundet sat fokus på denne mangel over for politikere, embedsværk, på sociale medier, i pressen m.v.

Treparten sker i kølvandet på Lønstrukturkomitéens rapport, der sort på hvidt viste, at der er et problem med uligeløn i den offentlige sektor, og at bl.a. ernæringsassistenter får for lidt i løn. Dét budskab tager forbundets formand Ghita Parry med, når hun er til møder i Fagbevægelsen Hovedorganisation, FH, der skal sidde med ved trepartsforhandlingerne.

”For mig er det helt afgørende, at der ikke kun bliver lyttet til dem, der råber højst. Ernæringsprofessionelle spiller en uhyre vigtig rolle i velfærdssamfundet. I producerer hver dag mange hundrede tusind ernæringsrigtige måltider til bl.a. børn, syge og sårbare ældre, for hvem det kan være livsnødvendigt at få den rigtige næring. Og det skal også anerkendes og prioriteres”, siger Ghita Parry.

”Vi knokler derfor hele tiden for at få ernæringsprofessionelles betydning ind på lystavlen hos regeringen og vores kolleger i fagbevægelsen. Og det har jeg heldigvis hovedbestyrelsens opbakning til at gøre. Det er spændende, hvad regeringen fremlægger. Jeg håber, de vil skabe mere retfærdig løn i det offentlige, men frygter de har en dagsorden, der kun tilgodeser ganske få grupper”, afslutter Ghita Parry.

Jeg håber, regeringen vil skabe mere retfærdig løn i det offentlige, men frygter de har en dagsorden, der kun tilgodeser ganske få grupper

Fakta om treparten

Hvad er en trepartsaftale?

En trepartsforhandling er en forhandling mellem de tre centrale parter på det danske arbejdsmarked: Arbejdsgiverne, fagbevægelsen (lønmodtagerne) og regeringen (staten). Trepartsaftaler foregår ofte på områder, der kræver store, overordnede aftaler der både involverer regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne.

Hvem forhandler?

De tre parter er regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Arbejdsgiverne repræsenteres af KL og Danske Regioner. Og fagbevægelsen repræsenteres af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som Kost og Ernæringsforbundet er en del af, og Akademikerne (AC). Ved selve forhandlingerne deltager en mindre forhandlingsdelegation fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Og Kost og Ernæringsforbundet er repræsenteret i en forhandlingsgruppe, der skal rådgive bl.a. den nye FH-formand, Morten Skov Christiansen.

Hvor mange penge forhandler de om?

Regeringen har meldt ud, at der er en ekstraordinær finansiering på en milliard kroner i 2024 og stigende til tre milliarder i 2030 til lønnen på det offentlige velfærdsområde. Til hvem, de mange penge skal fordeles, afhænger af regeringens prioriteringer.

Hvornår starter forhandlingerne?

Regeringen har varslet, at treparten går i gang i efteråret 2023. Der er endnu ikke meldt en dato ud, men forventningen er, at det går i gang i løbet af de kommende uger.

 

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.