Ernæringsassistenter blandt de lavest lønnede faggrupper

Ernæringsassistenter er blandt de faggrupper, der får udbetalt mindst for deres indsats på offentlige arbejdspladser. Det viser den rapport, som Lønstrukturkomitéen nu har offentliggjort.

Læger, officerer og forskere er de højest lønnede blandt de 50 personalegrupper, som komitéen har udvalgt, mens pædagogmedhjælpere, rengørings- og husassistenter og ernæringsassistenter er de lavest lønnede. 

Opgørelsens resultater kommer ikke bag på Kost og Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry:

- Nu har vi fået kolde facts på det, vi længe har vidst: Alle I medlemmer får for lidt i løn i forhold til jeres kompetencer og ansvar, siger hun og påpeger, at selvom det kun er ernæringsassistenterne, der er med i opgørelsen, er det alle forbundets grupper, der ligger for lavt.

Rapportens analyser viser, at ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelsesniveau hænger sammen med dit lønniveau, og de tre parametre forklarer en betydelig del af lønforskellene i opgørelserne.

Rapporten beviser en tendens til, at hovedparten af de personalegrupper i den offentlige sektor, hvor en forholdsvis stor andel i dag udgøres af kvinder, i gennemsnit har en lavere løn end andre grupper i den offentlige sektor med tilsvarende ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelsesniveau. På det offentlige arbejdsmarked er en høj andel af kvinder i nogle personalegrupper, mens andre af grupper har en høj andel af mandlige medarbejdere. Kønsopdelingen af arbejdsmarkedet ses både mellem den private og offentlige sektor og internt i den offentlige sektor. 7 ud af 10 offentligt ansatte er kvinder, og mens 8 ud af 10 ansatte i kommuner og regioner er kvinder, er fordelingen i staten cirka 5 ud af 10. 

De overordnede lønforskelle mellem kønnene er således ikke umiddelbart forbundet med løndiskrimination baseret på medarbejdernes køn. Men med en stærk tendens til at kvinder i højere grad er beskæftigede i fag og brancher, hvor lønnen er relativt lavere til andre brancher.

Ghita Parry påpeger, at vi nu har beviser nok for, at det ikke længere er tomme floskler, når man taler om et lønefterslæb for visse faggrupper i det offentlig. Og i lyset af de store problemer med at rekruttere faglært personale som eksempelvis ernæringsassistenter bør politikerne tage uligelønnen alvorligt og finde på løsninger.

- Nu har vi ikke brug for flere ord eller rapporter, nu kræver vi handling. Men jeg vil se det før jeg tror det. Det her problem har vi kendt til i årtier. Hvis opgaven var nem, havde politikerne nok løst problemet for længe siden. Men det er ikke nemt, for der er mange grupper der oplever, de får for lidt i løn, og derfor vil have del i pengene, og pengene er desværre begrænsede, siger Ghita Parry, der er klar til at understrege overfor politikerne, at man skal tage lønstrukturkomitéens opgørelse meget alvorligt:

- Vi er – som altid klar til at kæmpe for jeres vilkår, tale jeres faglighed op og forklare hvordan samfundet ville se ud uden dygtige ernæringsprofessionelle, siger Ghita Parry.