Regeringen varsler store ændringer med længe ventet uddannelsesreform

Regeringen har i dag fremlagt sit forslag til en reform af ungdomsuddannelserne og de velfærdsrettede professionsuddannelser. Reformen vil ifølge Ghita Parry ændre uddannelseslandskabet markant i forhold til det, vi kender i dag: ”Reformudspillet vender op og ned på den måde, vi har tænkt uddannelse for de 15-20-årige i årtier. Men det er også nødvendigt, hvis vi vil sikre, at der også i fremtiden er dygtige ernæringsassistenter i de offentlige køkkener”, siger hun.

Ny ungdomsuddannelse skal erstatte den toårige HF, EUX og den kommunale 10. klasse

Med reformudspillet vil regeringen indføre en ny erhvervs- og professionsrettet eksamen ved navn EPX. EPX skal erstatte den toårige HF, EUX og den kommunale 10. klasse, mens de eksisterende gymnasiale retninger STX (Almen studentereksamen) og HHX (Højere handelseksamen) fortsætter. Efter planen skal den nye struktur for ungdomsuddannelser træde i kraft i 2030.

Hvis reformen vedtages, vil alle unge, der har bestået folkeskolens afgangsprøve kunne starte på en gymnasial uddannelse, og det er positivt, mener Ghita Parry: ”Jeg kan godt forstå, at mange unge har brug for mere tid til at beslutte, hvad de skal, og gerne vil være en del af et fællesskab med jævnaldrende”, siger hun, og fortsætter: ”Der er mange interessante elementer i udspillet, og jeg synes, det er positivt, at regeringen vil sætte øget fokus på erhvervsuddannelserne. Nu skal der forhandles en konkret aftale på plads, og der vil jeg bl.a. holde øje med, om regeringen også har taget højde for de voksne, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse, i det samlede udspil”, afslutter Ghita Parry. 

For unge, der ønsker at starte på STX og HHX vil regeringen hæve karakteradgangskravet fra 5 til 6, mens alle, der har bestået folkeskolens afgangsprøve vil kunne få adgang til EPX-linjen. 

Reformen lægger desuden op til, at EPX kan tilrettelægges fleksibelt, så eleven kan tage den på to eller tre år, afhængigt af om man ønsker en erhvervs- eller videregående uddannelse. For universitetsadgang kræves et supplerende halvt år, hvilket bringer den samlede varighed op på 3,5 år. 

Professionsbacheloruddannelserne forkortes – men kun med 15 ECTS-point

Udover ungdomsuddannelserne vil regeringen løfte kvaliteten på de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser, efter at der i flere år har været nedgang i søgningen til en række velfærdsuddannelser som bl.a. uddannelserne til sygeplejerske, lærer, pædagog og professionsbachelor i ernæring og sundhed. Derfor skal der afsættes 2,1 mia. kr. mere årligt til professionsuddannelserne. Pengene skal gå til flere undervisningstimer, mere vejledning, mere feedback, mindre hold og mere praksisorienteret undervisning. 

Reformen skal finansieres ved bl.a. at forkorte uddannelserne med 15 ECTS-point, og det er noget, som Kost og Ernæringsforbundet, FaKD og mange andre faglige organisationer har kæmpet mod. 

”Jeg synes, det er ærgerligt, at professionsbacheloruddannelserne bliver forkortet med 15 ECTS. Men når det er sagt, så kunne det have været meget værre. I foråret var der lagt op til at skære 30 ECTS, men det har vi sammen med resten af fagbevægelsen kæmpet hårdt for at undgå, og det har regeringen heldigvis lyttet til,” siger Ghita Parry.

De 15 ECTS-point svarer til et kvart årsværk. Forkortelsen skal ske på bachelorprojektet, der erstattes af en praksisrettet professionsprøve.

Også formand for Fagligt Selskab af Kliniske Diætister, Mette Theil, har længe efterspurgt politisk handling: ”En forkortelse af professionsbacheloruddannelserne er ikke noget, vi har ønsket os. Men vi håber, at et økonomisk løft til uddannelserne og et styrket fokus på praktik, kan kompensere for forkortelsen, så der kommer nogle dimittender ud, som er klar til at varetage de vigtige opgaver i regioner og kommuner”. 

Professionsbacheloruddannelserne vil fortsat være adgangsgivende til at søge ind på en kandidatuddannelse på universiteterne, og reformen af professionsbacheloruddannelserne forventes fuldt indfaset i 2032.

Som led i reformen lægges der desuden op til, at man skal kunne efter- og videreuddanne sig gennem hele arbejdslivet. Bl.a. vil der blive oprettet nye professionsrettede 1-årige masteruddannelser, som professionsbachelorer med to års erhvervserfaring kan søge ind på.