Reform får velfærd til at halte

Men vi kender ikke til konsekvenserne af Tjenestemandsreformen, og det at de offentlige arbejdsgivere siden 1969 har betalt for lidt for arbejdskraften inden for de kvindedominerede fag. 

Men vi begynder at kunne mærke dem. 

Underbetalingen af arbejdskraften inden for de kvindedominerede fag som ernæringsassistenter, sygeplejersker og pædagoger betyder, at vi får sværere og sværere ved at få uddannet personale, der med viden, erfaring og kompetencer er med til at udvikle vores fælles velfærd. 

Eksempelvis ved vi, at der i 2030 kommer til at mangle over 2.000 flere ernæringsassistenter. 

Det kan vi løse ved at uddanne flere. Men et forældet lønhierarki er ikke den bedste lokkemad til unge, ambitiøse mennesker, der kender deres værd. Og som der bliver endnu mere kamp om i årene der kommer. 

Jeg og mit forbunds medlemmer bidrager ikke bare med varme hænder. Vi bidrager med kloge hænder. 

Med faglighed, der hver dag løfter vores velfærdssamfund. 

Vi bidrager med kompetencer, der sikrer vores medborgere en stærk og professionel behandling, uanset om det den indlagte patient, den ældre på plejehjemmet eller børnene i børnehaver og vuggestuer. 

Og vi bidrager med viden, der betyder, at vi hele tiden kan gøre systemerne i det offentlige bedre på en klog måde. 

Som når vi eksempelvis gør vores offentlige køkkener mere bæredygtige eller sikrer måltider, der ikke bare helbreder men giver livskvalitet. 

800.000 måltider. Hver eneste dag. Året rundt. 

Den viden og den faglighed og de kompetencer koster. Selvfølgelig gør det det. Eller rettere sagt: Det burde koste mere. 

Derfor håber jeg virkelig, at politikerne vil løse dette strukturelle problem med lav løn og uligeløn, der er på store dele af det offentlige arbejdsmarked. For vi kan ikke fortsætte som hidtil. 

Det kan hverken vores ligestilling eller velfærdssamfund holde til. 

Bragt i Nordjyske