Pressemeddelelse: Ernæringsprofessionelle matcher kriterier for lønløft

Ernæringsprofessionelle kan sætte flueben ved flere af de målsætninger, som regeringen har for udmøntning af et ekstraordinært lønløft på de offentlige arbejdspladser. Regeringen vil afsætte 3 mia. kr. til at forbedre løn- og arbejdsvilkår inden for nogle af de velfærdsområder, der arbejder tæt på borgerne, og hvor udfordringerne med rekruttering og fastholdelse er størst.

Formanden for Kost og Ernæringsforbundet, Ghita Parry, minder dog regeringen om, at rekruttering og fastholdelse er store udfordringer, der er alvorlige kendsgerninger på tværs af faggrupper i velfærdssamfundet.

- Vi har et velfærdssamfund, der er bundet sammen af mange faggrupper. Sådan skal det også være i fremtiden, og derfor er det vigtigt, at man ikke overser de mindre faggrupper, når man planlægger et lønløft i den offentlige sektor, siger Ghita Parry.

Hun forventer derfor, at regeringen vil se på blandt andet ernæringsprofessionelles løn, når man skal fordele midlerne i trepartsforhandlingerne, da ernæringsprofessionelle opfylder flere af de målsætninger, som finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede mandag.

- Vores medlemmer arbejder med mennesker hver eneste dag, og vi ved, at vi kommer til at få sværere og sværere ved at rekruttere ernæringsassistenter i fremtiden. Derfor skal de have del i de 3 mia. kr., som regeringen vil fordele, siger Ghita Parry.

Et lønløft til ernæringsprofessionelle er med andre ord ikke til at komme uden om:

- At sørge for gode og næringsrigtige måltider til patienten, barnet i daginstitutionen eller den ældre borger er en meget borgernær opgave, der slet ikke kan undværes i vores velfærdssamfund. Men vi ser ind i en fremtid, hvor vi kommer til at mangle faglærte til at lave den næringsrige mad til sårbare målgrupper, siger Ghita Parry og henviser til den analyse, som Finansministeriet fremlagde i sidste uge om mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor.

Tallene og fremskrivningerne fra Finansministeriet viser nemlig, at vi i fremtiden kommer til at mangle ernæringsassistenter – faktisk er det kun overgået af to andre faggrupper i fremskrivningen. I 2035 vil der mangle 1.900 ernæringsassistenter, fordi mange går på pension, for få uddannes, og der bliver flere børn og ældre, der skal have næringsrigtig mad. Samtidig er ernæringsassistenter den faglærte faggruppe, der ifølge Lønstrukturkomitéen har det største lønefterslæb.

- Rekrutteringstallene fra Finansministeriet og lønstrukturrapporten taler sit tydelige sprog: Treparten og herunder det ekstraordinære lønløft skal være med til at gøre op med ernæringsassistenternes lønefterslæb, så vi også i fremtiden kan sikre nærende kost til børn, syge og ældre, siger Ghita Parry.