Politisk aftale: Det ved vi om den kommende forsøgsordning med skolemad

Skoleåret 2025-2026 nærmer sig med hastige skridt, og det gør forsøgsordningen med skolemad også. Forsøgsordningen blev aftalt med Finansloven for 2025, og siden vedtagelsen af finansloven er der ventet i spænding på, hvordan skolemadsforsøget vil komme til at se ud i praksis. 

Det er vi blevet lidt klogere på efter, at regeringen sammen med SF og RV har lavet en aftale om rammerne for forsøgsordningen samt de vigtigste elementer. Det gælder blandt andet: 

• Forsøgsordningen omfatter både gratis skolemad uden forældrebetaling (70 pct. af de deltagende elever) og skolemad med forældrebetaling (de resterende 30 pct.).
• For at være med i forsøgsordningen skal kommunerne søge på vegne af folkeskoler om at deltage. Frie grundskoler kan også søge om deltagelse.
• Der er frivillighed om, hvilken skolemadsmodel den enkelte skole ønsker at deltage med (for eksempel mad leveret udefra af en ekstern leverandør eller egen skolemadsproduktion på skolen).
• Udvælgelsen af demonstrationsskoler vil ske ved lodtrækning. Det sker dog på en måde, der sikrer en balance mellem geografi, socioøkonomiske forhold og de forskellige skolemadsmodeller.
• I følge aftalen skal de skoler, som deltager i forsøgsordningen, have etableret madordninger inden udgangen af 2025. 

Der er flere gode elementer i aftalen
Formand for Kost og Ernæringsforbundet, Ghita Parry, ser mange gode takter i aftalen:

-Aftalen lægger vægt på, at eleverne skal inddrages i planlægning, tilberedning og anretning af maden i det omfang, det er muligt. Det tilstræbes også, at minimum 15 pct. af forsøgsskolerne skal have lokal madproduktion. Men det kræver selvsagt, at kommuner og skoler vil melde ind med en madskole-model. Det håber vi meget, at der er flere, der gør, siger hun.

-For vi ved fra eksisterende skolemadsordninger med elevinddragelse, at køkkenet som læringsrum både styrker fællesskabet og fagligheden – særligt for de elever, der har svært ved den klassiske tavleundervisning. Så det er jeg rigtig glad for, at aftalen sætter fokus på, siger Ghita Parry. 

Hun bemærker også, at elever vil kunne snuse til – og forhåbentlig få appetit på – en ernæringsprofessionel uddannelsesvej som fx ernæringsassistent. 

Madens kvalitet og rammerne for måltidet bliver afgørende
Aftalen lægger også vægt på, at der skal defineres lokale rammer for måltidet, og at der skal være voksendeltagelse under måltidet. Det er helt afgørende for, at forsøget kan blive en succes, mener Ghita Parry.

-Hvis vi skal have det fulde udbytte af skolemad, er det vigtigt, at selve måltidet prioriteres som et læringsrum og en pause fra skoledagen, der kan styrke fællesskabet. I dag er spisepausen desværre mange steder noget, der skal overstås på 12 minutter, og på den måde bliver der hverken tid til at få stillet sulten eller være en del af fællesskabet, siger hun.

Og så er det positivt, at der er fokus på madens kvalitet. Dels skal maden leve op til de nationale anbefalinger, dels opfordres til, at maden laves af friske og nærende danske råvarer med en vejledende pris på ca. 15 kr. per måltid, og at kommuner og demonstrationsskoler har fokus på kvaliteten af maden.

- Det er helt afgørende for forsøget, at maden lever op til en god kvalitet både i ernæring og smag. Ellers ender det med, at maden ikke bliver spist, og så er vi jo lige vidt, slutter Ghita Parry. 

Der er også flere ting, vi savner
Men der er også elementer, hvor Kost og Ernæringsforbundet gerne havde set en stærkere aftaletekst.

-Vi havde gerne set flere øremærkede midler til et skolemads-rejsehold, som kan rådgive og understøtte kommuner og skoler. For det er en stor opgave at indføre skolemad for den enkelte skole, og tidsplanen er stram. De 750.000 kroner, der er sat af i aftalen, er slet ikke nok, men vi er glade for, at opgaven går til Madkulturen, der har stor erfaring med at rådgive kommuner og skoler om skolemad, siger Ghita Parry.

- Vi havde også gerne set, at Fødevarestyrelsen skulle udarbejde bindende kvalitetskrav til både maden og måltidsrammen. Lige nu er der kun opfordringer og henvisninger til Fødevarestyrelens ellers udmærkede materiale. For det er afgørende vigtigt, at maden bliver sund, velsmagende, og at der er nok af den, så eleverne bliver mætte. Ellers får vi ikke alt det ud af skolemad, som andre lande har fået når det gælder læring, sundhed, fællesskab og trivsel. 

- Og så havde vi ønsket os, at de skoler, som vil være med i forsøget med madproduktion på skolen, fik bare lidt længere tid til at forberede sig, og kunne tilmelde sig med hele skolen. For lige nu skal alle skoler – uanset hvilken model – være klar på samme tid, og de kan kun melde udvalgte klassetrin ind. Og det kræver bare meget mere at etablere madproduktion på skolen. 

Kost og Ernæringsforbundet vil følge implementeringen tæt og vil også sikre tilbud til de medlemmer, der skal i gang med at lave skolemad på selve skolen, herunder netværk og rum for erfaringsudveksling mm.

Læs aftalen om en national forsøgsordning for skolemad her