Køkken kolleger

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

27.10.2021

Onlinekursus for praktikvejledere

AMU-kurset 'Praktikvejledning af ernæringsassistentelever' kan nu gennemføres virtuelt

Praktikvejlederkurset, der udbydes af EUC-Nord, klæder ernæringsassistenter på til at arbejde med elever og deres uddannelse til ernæringsassistent. Tidligere har kurset været udbudt med fysisk deltagelse cirka to gange årligt. Med det nye, virtuelle tilbud kan kurset gennemføres, når det passer ind i arbejds- og privatliv og skal blot gennemføres indenfor én måned. 

Efter aftale med din arbejdsgiver, kan du gennemføre kurset på arbejdspladsen eller fra din hjemmearbejdsplads. 

På uddannelsen lærer du ud fra viden om gældende bekendtgørelse og uddannelsesordning at planlægge og gennemføre uddannelsesforløb for elever på din arbejdsplads. Du lærer at motivere elever til at deltage aktivt i egen uddannelse, og hvordan du gennem vejledning kan medvirke til at skabe sammenhæng i uddannelsen for ernæringsassistentelever på baggrund af elevens personlige og faglige forudsætninger. 

Du får redskaber til at gennemføre anerkendende og professionelle samtaler, der sikrer progression i elevens uddannelse og kan anvende it-baserede redskaber til registrering og evaluering af elevens uddannelse. Sidst men ikke mindst kan du vejlede og støtte eleven i brug af ernæringsassistentbogen. 

 

Praktisk info

Hvem kan deltage?

Kurset henvender sig til medarbejdere der har uddannelsesforløb med ernæringsassistentelever.

Kursusform

Virtuelt kursus, der foregår på læringsplatformen Its Learning. Når du er tilmeldt kurset, kobles du op på kursusindhold og skal logge på med Nem-ID.

Periode Du skal gennemføre kurset i løbet af én måned og vil have adgang til alle materialer i tre måneder.

Økonomi

Kurset afholdes som AMU med mulighed for at søge VEU-godtgørelse. Prisen er kr. 630,00 for ufaglærte/erhvervsuddannede.

Tilmelding

Tilmelding skal ske via voksenuddannelse.dk, hvor kvik-nummer benyttes. Kviknr.: 821409tr21-48766-1

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.