OK26: Spørgsmål og svar om ny lønmodel og arbejdstidsaftale for medlemmer i daginstitutioner og på skoler

Hvorfor har I taget vores fridage? 

Det var bestemt ikke vores idé at fjerne fridage, men vi har villet skabe en ny lønmodel, fordi vi igennem mange år har fået henvendelser fra medlemmer, der kommer i klemme i den nuværende lønmodel: fx ved jobskifte, opgavevaretagelse, titel og/eller lønindplacering. Den nuværende model er et kludetæppe af forskellige løsninger, problemer og uretfærdigheder. Derfor har en enig hovedbestyrelsen givet mandat til gå i dialog med din arbejdsgiver (KL) om at finde en løsning. 

Aftalen er et kompromis med KL. Det var et krav fra deres side, for at give forbedringerne, at ernæringsansvarlige skal have arbejdstidsregler, der ligner kollegernes på arbejdspladsen. Baggrunden for det er, at den nye aftale er målrettet arbejde i dagtimerne fra mandag til fredag. Den nuværende døgnarbejdstidsaftale giver mulighed for arbejde alle årets 365 dage, og derfor håndteres særlige fridage anderledes i den nye aftale. 

Hvorfor skal jeg nu arbejde mere? 

Selve arbejdstiderne ændres ikke, men dage, hvor I i dag har betalt fri, skal fremover afholdes som afspadsering eller feriedage. 

Hvad betyder det for 24/12, 31/12, 1/5 og 5/6? 

Det er ikke ens for alle over hele landet, hvilke dage der er fridage i den nuværende model. Vi kan se, at der er usikkerhed hos jer om, hvad der gælder for jer nu. Det afhænger af, hvilken kommune du er ansat i, og hvilke lokale aftaler der er indgået. Derfor er det forskelligt, hvor mange fridage man selv skal betale for. 

Under døgnarbejdstidsaftalen er 24. december en fridag med løn og erstatning, hvis dagen falder på en lørdag, gældende for hele landet. Den 31. december er der fri fra kl. 12 i hele landet samt i FKKA og Frederiksberg, mens der i København er fri på samme vilkår som 24. december. Den 1. maj er der fri fra kl. 12 i hele landet, mens der i FKKA og Frederiksberg gives fri med løn og erstatning, hvis dagen falder på en lørdag. På grundlovsdag er der fri fra kl. 12 i hele landet, og i København gives der fri på samme vilkår som 1. maj. 

Samlet set svarer dette til et gennemsnitligt tab i fridage pr. år på 1,44 dage for hele landet, 2,11 dage for FKKA og Frederiksberg samt 2,58 dage for København. 

Hvorfor skal jeg sidestilles med en pædagog? 

Det skal du ikke. Men det er værd at huske på, at på rigtig mange områder er vi sidestillede med andre kommunalt ansatte. For eksempel med den generelle lønstigning, fritvalgskonto, deltidsdommen, børns sygedage osv. Derfor er der ikke unormalt, at vi på visse områder får nogle af de samme vilkår, som kollegerne.  

Aftalen giver en mere ensartet lønstruktur for ernæringsfaglige. Hidtil har der været flere forskellige aflønningsstrukturer, som bliver tolket forskelligt fra kommune til kommune. I dag er det altså din arbejdsplads’ postnummer, der afgør, hvordan du bliver aflønnet. Det er ikke fair. Med denne aftale bliver det ens for alle over hele landet. 

Hvordan har de forskellige faggrupper stemt? 

Urafstemningen er anonym, så vi ved ikke, hvordan de enkelte faggrupper har stemt. 

Hvad får jeg for de fridage, jeg har mistet? 

De fridage, man mister, bliver omregnet til løn. Derfor får alle i gennemsnit ca. 750 kr. mere om måneden (udover de generelle lønstigninger, pension osv.), og en del af dette er en direkte betaling for de mistede fridage. 

Når vi ikke længere er eneansvarlige, får vi så mindre ansvar? 

Der er forskel på, hvor stort ansvar kostfaglige eneansvarlige har nu. Der er i den nye model ikke lagt op til, hvordan dine konkrete opgaver skal være. Det er, ligesom i dag, noget, der aftales lokalt. Hvis du f.eks. har indkøbsansvar og får et tillæg for det i dag, så skal du også have det fremover. I aftalen er der også lagt op til at mere skal forhandles via lokalløn, og det er en opgave, vi er klar til at løfte. 

Kommer inflationen til at æde hele min lønstigning? 

Nej, din realløn sikres ved de generelle lønstigninger, hvor vi har skaffet 6,27 % de næste 3 år. Nationalbankens prognose siger, at priserne vil stige 4,36 % de næste 3 år. De stigninger, lønmodellen giver, ligger ud over dette. Inflationen er desværre noget, som er meget svært at forudsige. Den er for eksempel afhængig af, om der er krig i Mellemøsten. I vores model er der dog lagt ind, at der kan ske en regulering af lønningerne. Det sker, hvis de privatansatte får en lønstigning i løbet af perioden, så kan jeres lønstigninger også blive større. 

Hvordan kan I overhovedet indgå sådan en aftale? 

En enig hovedbestyrelse kom frem til, at det var nødvendigt med en ny lønmodel. Vores ønsker var: en samlet set mere enkel og retfærdig lønmodel. At løfte lønnen centralt og via lokalløn. En ny lønmodel, der styrkede den ernæringsfaglige position. Og at samtlige 98 kommuner skulle følge den nye lønmodel. 

Den gamle model havde for mange ulemper for medlemmerne, og flere medlemmer oplevede at komme i klemme, fx ved stillingsskifte og stod tilbage med en væsentlig lønnedgang. Samtidig fik man ikke erfaring fra ansættelse som ernæringsassistent medregnet, hvis man blev ansat som kostfaglig eneansvarlig. De nuværende aftaler betød, at de, der havde pædagogmedhjælpertimer for at komme op på fuldtid, måtte have 2 ansættelsesbreve og 2 pensionskasser. Den sidste begrundelse var et ønske om at sætte lønnen op på området. 

Den nye model sikrer samme lønindplacering i hele landet, erfaring tæller med, og første stigning kommer allerede efter 5 års erfaring, ny aftale om kombinationsansættelse sammen med FOA med ét ansættelsesbrev og en pensionskasse, og endelig i gennemsnit 9.000 kroner mere i løn om året.