Viden og fag

04.03.2021

Nye anbefalinger for tilbud til børn og voksne for livsstilsinterventioner ved svær overvægt

Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort deres anbefalinger for tilbud til børn og voksne i forhold til livsstilsinterventioner ved svær overvægt. Formålet med anbefalingerne er at formidle viden om, hvilket indhold og hvilke rammer, der giver de mest effektive livsstilsinterventioner ved svær overvægt.

Mange lever gode liv med svær overvægt, men svær overvægt kan også have alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser, både for børn og voksne.

”Derfor har kommuner og regioner et fælles ansvar for at etablere tilbud til de borgere med svær overvægt, der gerne vil have hjælp til at tabe sig eller få nye vaner”. Det skriver Sundhedsstyrelsen i nyheden om deres netop offentliggjorte anbefalinger for tilbud til børn og voksne i forhold til livsstilinterventioner ved svær overvægt.

Der findes i dag mange forskellige tilbud om livsstilsintervention, men de er meget forskellige på tværs af landet, hvad angår indhold og kvalitet. Derfor er formålet med anbefalingerne at formidle viden om, hvilket indhold og hvilke rammer, der giver de mest effektive livsstilsinterventioner ved svær overvægt.

”Der er rigtig gode takter i de nye anbefalinger” siger formand for Kost og Ernæringsforbundet Ghita Parry. ”Det er vigtigt, at de, der ønsker hjælp, har lige adgang til kvalificerede livsstilsinterventioner, som kommer hele vejen rundt om det enkelte menneske.”

De nye anbefalinger har blandt andet fokus på hvilke kompetencer, der skal være involveret i livsstilsinterventionerne, og her ses en tydelig anbefaling i forhold til kostelementet, herunder diætbehandling, som Sundhedsstyrelsen beskriver bør varetages af en Professionsbachelor i ernæring og sundhed eller Klinisk diætist. Fokus i anbefalingerne er desuden hjælp til henvisning til rette tilbud, hvilket betyder, at personale som møder borgere og patienter med svær overvægt skal kunne tale om vægt og henvise til rette tilbud, såfremt borgeren eller patienten selv tager emnet op, eller udtrykker et ønske om hjælp.

Vægt kan være et svært samtaleemne, og det er derfor vigtigt, at der er rammer og lige adgang til sundhedsprofessionelle, som er uddannet til netop dette, og som kan tilbyde hjælp med afsæt i den sundhedspædagogiske tilgang, uden at stigmatisere og samtidigt have øje for, om der kan være tale om en spiseforstyrrelse.

”Det er en hårfin balance, som kræver faglighed samt kommunikation og koordination på tværs. Det vigtige her er, at der er kvalificerede tilbud til de mennesker med svær overvægt, som ønsker hjælp” slutter Ghita Parry.

Læs nyheden her

Læs anbefalingerne her

Sundhed og kost

Behandling og vejledning

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed og kliniske diætister uddannes som de eneste faggrupper, i det etablerede uddannelsessystem, til at vareta
Hospital

Ernæringsugen: Vær med til at sætte ernæringsrisiko på dagsordenen

I uge 47 holdes den første nationale ernæringsuge: Ernæringsugen – Rigtig ernæring nytter. Kost og Ernæringsforbundet opfordrer alle medlemmer, som ar
Kost, ernæring og sundhed

Overvægt

Over halvdelen af danskerne er overvægtige. Det er på tide at sætte ind. Ikke med hurtige projekter, men med strukturelle tiltag.
Se alle

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk